Nævnet meddelte i september 2019 opholdstilladelse (K-status) til en statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun under sit ophold i Danmark er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt af myndighederne, da hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun rejste til Danmark for at være sammen med sin ægtefælle, som hun nu er separeret fra. Omkring tre uger efter ansøgerens indrejse i Danmark gik ansøgeren tilfældigt forbi en kirke. Ansøgeren havde ikke set en kirke før, og hun gik ind i kirken for at se, hvad det var. Ansøgeren deltog i den igangværende gudstjeneste, og hun blev betaget af salmerne. Ansøgeren talte efterfølgende med præsten, som fortalte ansøgeren, at der var en kirke på den anden side af gaden, hvor man talte farsi. Ansøgeren gik herefter over i den anden kirke, hvor hun blev mere interesseret i kristendommen. Ansøgeren begyndte at komme i den iranske kirke og efter otte måneder, valgte hun at konvertere til kristendommen. Ansøgeren har efter sin konvertering praktiseret sin tro ved at gå i kirke, modtage nadver og læse i biblen. Ansøgeren har desuden talt med andre asylansøgere, som har det dårligt, om kristendommen. Ansøgeren er blevet døbt i Pinsekirken i Kalundborg den 25. december 2017. Ansøgeren har forklaret, at hendes tidligere forklaring om trusler fra hendes tidligere ægtefælle og familie i Iran er usande. Flygtningenævnet finder, at dette har svækket ansøgerens generelle troværdighed. Flertallet af Flygtningenævnet finder imidlertid at kunne lægge til grund, at ansøgeren udviste interesse for kristendommen tidligt i 2017 også før, at det stod klart, at ægteskabet med hendes daværende ægtefælle ikke holdt, og flertallet af Flygtningenævnet finder at kunne lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flertallet af Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på ansøgerens fremtræden under nævnsmødet, hvor hun på en troværdig og overbevisende måde har forklaret om baggrunden for sin konversion, og hvor ansøgeren på en fyldestgørende måde har redegjort for sin egen kristne overbevisning og for de kristne budskaber. Hertil kommer, at ansøgeren efter at have modtaget dåbsforberedelse er blevet døbt og kontinuerligt og fortsat har en stærk tilknytning kirken, hvor hun blandt andet kommer til gudstjenester sammen med sin kæreste, der ifølge ansøgeren er kristen. Flertallet af Flygtningenævnet finder endvidere efter de foreliggende oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder religiøse adfærd og aktiviteter, at det kan lægges til grund, at det kan forventes at ansøgeren i Iran vil udføre religiøse handlinger, som vil bringe hende i risiko for forfølgelse fra de iranske myndigheders side. Efter en samlet vurdering og på trods af ansøgerens usande forklaring om truslerne fra hendes tidligere ægtefælle og hendes familie i Iran, finder flertallet af Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/126/JHB
