Nævnet meddelte i september 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2009.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim født i Al-Tash lejren i Ramadi, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2010 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen nægtede ved afgørelse [fra foråret] 2018 at forlænge klagerens opholdstilladelse under henvisning til, at klageren havde opnået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Det fremgår af referat af klagerens asylsamtale med Udlændingestyrelsen [fra foråret] 2010 blandt andet, at klageren har svaret benægtende på spørgsmålet, om farens aktiviteter for KDPI har noget at gøre med klagerens udrejse. Han har videre under samtalen oplyst, at han udrejste, fordi myndighederne ikke giver ham rettigheder og et stabilt liv. Disse oplysninger har klageren gentaget flere gange under asylsamtalen. På denne baggrund – og uanset at klagerens forklaring vedrørende sin fars engagement i KDPI og status af peshmerga ikke er helt konsistent og afviger fra forklaringen fra klagerens brors forklaring i dennes asylsag – kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger under sin asylsag med henblik på at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse således, at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/120/CHA
