Nævnet meddelte i oktober 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og agnostiker fra Dohuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin far, fordi ansøgeren har været i slåskamp med ham og har vanæret farens religion ved at kaste med koranen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sine morbrødre, fordi de mener, at ansøgeren har bejlet til den enes datter, og fordi de har hørt, at ansøgeren har kastet med koranen og dermed vanæret deres religion. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans forældre blev skilt i 2013, fordi faren udsatte moren for vold. Moren havde et hemmeligt forhold til en anden mand. Ansøgeren, hans mor og søster flyttede derfor væk fra faren. Faren kom jævnligt over til dem og var højtråbende og voldelig. I 2014 havde ansøgeren en konflikt med to af sine morbrødre, fordi de mente, at han havde bejlet til den enes datter. De udsatte ansøgeren for vold og tog ham med til politiet. Ansøgerens mor udrejste af Irak i [efteråret] 2015, fordi hendes forhold til den anden mand få dage forinden var blevet opdaget af ansøgerens far og morbrødre. Ansøgeren boede herefter alene i få måneder, hvorefter han flyttede ind til sin far, hvor han boede indtil [sommeren] 2016. En dag kom ansøgeren og faren op at skændes om ansøgerens mor, og faren tog ansøgeren om halsen. Ansøgeren tog herefter en vase, som han slog faren i hovedet med. Faren faldt om, og ansøgeren flygtede til en ven, som hjalp ansøgeren med at arrangere udrejsen af Irak få dage efter. Ansøgeren udrejste illegalt til Tyrkiet og videre til Grækenland. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet der henvises til, at ansøgeren på en troværdig måde har forklaret sammenhængende og detaljeret om sine konflikter med sin far og morbrødre, der har truet med at slå ansøgeren ihjel. Flertallet henviser endvidere til, at forekommende divergenser i mindre væsentlige henseender ikke kan tillægges betydning for ansøgerens troværdighed. Flertallet lægger herefter til grund, at ansøgerens far har forsøgt at slå ansøgeren ihjel, forinden ansøgerens udrejse, og at faren i længere tid forinden har udsat ansøgeren for vold. Endvidere lægges det til grund, at ansøgeren forinden udrejsen er blevet overfaldet af sine morbrødre, der ligeledes ønsker at slå ansøgeren ihjel. Det lægges i øvrigt til grund, at ansøgerens konflikt med faren har en direkte sammenhæng med skilsmissen mellem ansøgerens far og mor, der har ført til farens grove vold mod moren, og at ansøgeren har taget parti for moren imod faren. Ansøgerens konflikt med morbrødrene er relateret til ansøgerens interesse for en af morbrødrenes døtre. Flertallet henviser i øvrigt til, at ansøgerens mor [en nærmere angiven dato i slutningen af] 2016 har fået opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af skilsmissen fra ansøgerens far, idet morens forklaring om farens vold og trusler er lagt til grund som troværdig. Flertallet finder ikke, at ansøgeren kan henvises til at kunne søge myndighedernes beskyttelse mod faren og morbrødrene, og efter farens og morbrødrenes og fortsatte ønske om at slå ansøgeren ihjel samt konfliktens intensitet og karakter, findes ansøgeren ikke at kunne henvises til at tage ophold et andet sted i Irak som internt flugtalternativ. Flertallet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der ses ikke at være grundlag for at anse ansøgeren for at være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler herefter tilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2019/96/JABP
