Nævnet stadfæstede og hjemviste i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2000. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Ranyia, Irak. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2000, og at han [i begyndelsen af] 2002 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i efteråret] 2012 udrejste til Irak for at ledsage sin mor, der havde psykiske problemer. [I slutningen af] 2015 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 4, jf. § 17, stk. 1, idet klageren havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Flygtningenævnet kan i det væsentligste lægge klagerens forklaring til grund. Der er enighed om, at klager og hans mor og søskende opgav deres bopæl, da de rejste til Irak, at de har været udrejst i mere end 12 måneder, og at de frivilligt har taget bopæl i hjemlandet. Betingelserne i § 17, stk. 1 og stk. 4 er derfor opfyldt. Der er ligeledes enighed om, at familien efter en udrejse i 2004 har anvendt muligheden i § 17 a, hvorfor muligheden, jf. stk. 6, er udtømt. Spørgsmålet er derfor om klageren har en sådan særlig tilknytning til Danmark, at der skal dispenseres i medfør af § 17, stk. 3. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren var 17 år, da familien udrejste, og at han frivilligt rejste med sin mor og søskende for at passe på hende. Flygtningenævnet lægger ydermere vægt på, at han har været bosat i Irak i mere end 5 år, hvorunder han har gået i skole og haft arbejde i anslået 2 år. Klageren har familie i Irak i form af sin mor og søster i det disse i forbindelse med sambehandlingen er meddelt afslag på en ansøgning om undtagelse af bortfald, samt klagerens mormor og moster samt øvrige slægtninge. Endelig lægger nævnet vægt på, at klageren, efter han modtog afslag i 2015 ikke påklagede dette, og først indrejste i Danmark i [begyndelsen af] 2018. Flygtningenævnet lægger tillige vægt på, at familien har valgt, at deres familieliv skulle udleves adskilt. På trods af, at klageren har boet i Danmark fra han var 5 år, da han har fulgt en normal dansk skolegang og taler dansk, finder nævnet ikke, at dette er tilstrækkeligt til, at bortfald ikke skal ske. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren har ved advokatens indlæg gjort gældende, at han under opholdet i Irak har pådraget sig problemer i det han har haft et forhold til en gift kvinde. Dette er ikke undersøgt nærmere. Nævnet hjemviser derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at dette undersøges.” Irak/2019/90/EMU
