Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter Kurdistans Patriotiske Union (PUK), fordi partiet har beskyldt ham for manddrab. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter en mafiagruppe i Holland. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at PUK beskyldte ham og hans brødre, [A] og [B], for at stå bag drabet på et partimedlem ved navn [X]. Ansøgeren har samtidig oplyst, at han er uskyldig. Endvidere har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han har en konflikt med sin svoger, der er medlem af KDP. Herudover har ansøgeren oplyst, at han fik problemer med en mafiagruppe i Holland, fordi hans kæreste tilhørte nogle alfonser, der udnyttede hende som prostitueret. På den baggrund blev ansøgeren udsat for chikane, vold og knivstik under sit ophold i Holland. Ansøgeren har videre oplyst, at mafiagruppen også er tilstede i Irak. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren ved ankomsten til Danmark [i sommeren] 2017 ikke ønskede at få sin tidligere asylansøgning genoptaget og samtidig ikke ønskede at frafalde sin asylansøgning, hvilket også har gjort sig gældende under sagens behandling i Udlændingestyrelsen. Først i forbindelse med advokatens indlæg fremgår det, at ansøgeren har nedlagt påstand om, at der meddeles ham opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har ikke under sagens behandling medvirket til at oplyse sin sag, som han er forpligtet til, jf. udlændingelovens § 40. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår ukonkret, usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret udbyggende om hans angivelige konflikt med svogeren, der er medlem af KDP. Konflikten er først nævnt i advokatindlægget. Hertil kommer, at det efter de foreliggende oplysninger kan lægges til grund, at svogeren ikke har udsat ansøgeren for konkrete trusler, og at ansøgeren har opholdt sig i Irak i lang tid efter den angivelige konflikt opstod, uden at der er sket noget i den forbindelse. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og udbyggende om de angivelige drab på ansøgerens far. I oplysnings- og motivsamtalen har klageren først udtalt, at han ikke vidste, hvem der stod bag drabene. Senere i denne samtale har ansøgeren oplyst, at han havde hørt rygter om, at det var navngivne personer fra PUK, der stod bag drabet på hans far, idet det var disse tre, der var ansvarlige i byen, hvor hans far faldt i kamp. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret udbyggende om, hvem der stod bag det angivelige drab på ansøgerens far. Ansøgeren har først forklaret, at det var et medlem af PUK, der stod bag drabet på hans far. Efterfølgende har ansøgeren forklaret, at personen, der stod bag drabet på hans far, var leder af politistationen og leder af byen. Senere har ansøgeren forklaret, at han vidste, at det var et parti, der stod bag drabet på hans far, men at han ikke var sikker på, hvilket parti, der stod bag drabet på hans far. Med hensyn til ansøgerens egen konflikt i Irak har ansøgeren ikke hverken for Udlændingestyrelsen eller for Flygtningenævnet nærmere kunne konkretisere, hvilken rolle ansøgeren har haft, og hvorfor han skulle være i fare for forfølgelse eller overgreb fra PUK. Endvidere bemærkes, at ansøgerens forklaring om, at først blev hans bror beskyldt for et drab på en person fra PUK i 2010 og idømt 15 års fængsel, hvorefter ansøgerens storebror blev beskyldt for drabet, hvorefter storebroren blev dræbt af PUK, hvorefter ansøgeren blev beskyldt for drabet, ikke forekommer troværdig. De af ansøgeren fremlagte dokumenter kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en konflikt i Irak, der gør, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring taget hensyn til, at ansøgeren er psykisk belastet. Ansøgerens helbredsmæssige forhold kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Endvidere bemærkes, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er reel risiko for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2019/81/thv
