Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og agnostiker fra Orumieh, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at de iranske myndigheder livstidsfængsler eller henretter ham, fordi han er deserteret fra militæret, og fordi han har været politisk aktiv for KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han var i militæret fra [en nærmere angiven dato i vinteren] 2010 og seks måneder frem. Under værnepligten blev han chikaneret på grund af sin etnicitet. Nogle måneder efter han var startet som værnepligtig, stod han vagt ved flyvevåbnets base, da hans overordnede skældte ham ud. Ansøgeren svarede ham igen, hvilket resulterede i, at han gav ansøgeren tre lussinger, hvorefter ansøgeren slog ham med sit gevær og flygtede fra basen. Ansøgeren tog efterfølgende ophold hos sin morbror. Tre til fire dage senere blev ansøgerens families bopæl opsøgt af de iranske myndigheder, som spurgte ind til ansøgerens opholdssted. Ansøgerens far blev som konsekvens af ransagningen tilbageholdt af myndighederne. Han var tilbageholdt i omkring to uger. De efterfølgende måneder blev ansøgerens forældres bopæl opsøgt en gang om ugen. Antallet af gange, hvor bopælen blev opsøgt, blev løbende reduceret, men myndighederne opsøger stadig deres bopæl kontinuerligt. Ansøgeren levede de efterfølgende fem til seks år i skjul, hvor han skiftevis boede hos forskellige familiemedlemmer i Iran. Fem til seks måneder inden udrejsen blev ansøgeren præsenteret for politisk arbejde af sin ven Azad. I de fem til seks måneder uddelte ansøgeren løbesedler for KDPI sammen med Azad og sin ven Shahrouz fire til fem gange. De blev den fjerde eller femte gang opdaget af politiet, og de var nødt til at flygte. Det lykkedes ansøgeren at flygte, men både Azad og Shahrouz blev fanget af politiet. Dagen efter blev ansøgerens forældres bopæl igen opsøgt af de iranske myndigheder, og de tilbageholdt hans far endnu en gang. Faren var tilbageholdt i over en måned, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Forklaringen fremstår på væsentlige punkter divergerende og anses derfor for at være konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [en nærmere angiven dato i vinteren] 2016 har forklaret, at hans far forsat er indsat i Orumieh-fængslet, hvor han har været tilbageholdt i seks til syv måneder. Ansøgeren har derimod under asylsamtalen [en nærmere angiven dato i sommeren] 2017 forklaret, at hans far blev løsladt for lang tid siden, efter han havde været tilbageholdt i omkring halvanden måned, og at faren allerede var blevet løsladt forinden oplysnings- og motivsamtalen i [vinteren] 2016. Under asylsamtalen har ansøgeren i øvrigt først forklaret, at hans far har været tilbageholdt i alt to gange, og at tilbageholdelsen den anden gang kun varede i få timer. Senere under samtalen har ansøgeren dog oplyst, at den anden tilbageholdelse varede en til halvanden dag, og ansøgeren har efterfølgende ved samtalens afslutning oplyst, at faren anden gang var tilbageholdt i over en måned, og at han var tilbageholdt i alt tre gange. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om den periode, hvor han angiveligt uddelte løbesedler for KDPI. Han har i asylskemaet oplyst, at han delte løbesedlerne ud i to til tre måneder, mens han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han var politisk aktiv i tre måneder, og at han i den periode uddelte løbesedler. Under asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han uddelte løbesedler i en periode på fem til seks måneder. Flygtningenævnet finder det i øvrigt utroværdigt, at ansøgeren ikke er stand til at oplyse navnet på hans overordnede i militæret, der havde chikaneret ansøgeren i en periode på fem til seks måneder, hvor ansøgeren gjorde tjeneste på kasernen i Teheran. Nævnet finder det i øvrigt usandsynligt, at ansøgeren har været i stand til at skjule sig i fem til seks år hos familiemedlemmer i Orumieh, hvorfra ansøgeren kommer, selvom han var eftersøgt af de iranske myndigheder, der til stadighed ønskede at pågribe ansøgeren. Nævnet bemærker, at ansøgeren ikke har forklaret overbevisende om baggrunden for de forekommende divergenser, og at nævnet i øvrigt ikke finder, at ansøgeren har forklaret overbevisende om, hvorfor han ikke har læst og gjort sig bekendt med teksten på de løbesedler, som han angiveligt har uddelt. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelsen.” Iran/2019/136/JABP
