Nævnet meddelte i september 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Indonesien. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk minang og muslim fra [by], Indonesien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Indonesien frygter at blive slået ihjel eller udsat for chikane og overgreb af sin familie, myndighederne og befolkningen, idet ansøgeren er transkønnet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født som mand, men altid har følt sig som kvinde. Ansøgerens familie accepterede ikke ansøgerens kønsmæssige tilhørsforhold, og han blev derfor udsat for diskrimination og vold. Ansøgeren begyndte derfor i mellemskolen at opføre sig som andre drenge, men han var ulykkelig, idet han fortsat følte sig som kvinde. Da ansøgeren gik i gymnasiet, besluttede han sig for at flytte til hovedstaden, Jakarta, idet han ikke længere kunne holde ud at skjule sin personlighed. Forholdene i Jakarta var dog ikke som ansøgeren havde forventet, og han var nødt til at leve som mand for at få et arbejde og overleve. I 2016 mødte ansøgeren i Jakarta en ven, som oplyste, at ansøgerens bror havde spurgt efter ansøgeren og truet med, at han vil slå ansøgeren ihjel, hvis han fandt ham. Ansøgeren fik det til sidst meget dårligt psykisk og udrejste herefter [i starten af] 2018. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring til grund, om at han er homoseksuel og transkønnet. Nævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgeren af frygt for repressalier fra sin familie og lokalbefolkningen på grund af sin seksualitet og det forhold, at han er transkønnet, har været nødt til at flytte fra sin hjemegn til Jakarta. I Jakarta har ansøgeren været henvist til at skjule sin homoseksualitet og at skjule, at han er transkønnet. Han er blevet truet på livet af sin bror, og han har været nødt til at bo på skiftende bopæle. Selvom ansøgerens problemer i Indonesien ikke har haft en karakter og intensitet, der kan anses for at være asylbegrundende, kan det lægges til grund, at ansøgeren under opholdet i Danmark har taget østrogenpræparatet Lenzetto, og at han har taget p-piller med henblik på at udvikle bryster og få kvindelige former. Ansøgeren tager fortsat de pågældende præparater, og han lever nu sammen med en homoseksuel mand, efter at ansøgeren er fraflyttet Asylcenter Jelling, hvor han havde ophold på en afdeling for kvinder. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren ligesom i Danmark ved en tilbagevenden til Indonesien fortsat vil klæde sig som kvinde og i øvrigt vil leve som kvinde. Flygtningenævnet finder med henvisning til baggrundsoplysningerne for homoseksuelle transkønnede personer i Indonesien, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb fra sin familie og fra lokalbefolkningen, og at han med henvisning til baggrundsoplysningerne om forholdene for homoseksuelle og transkønnede ikke vil kunne påregne myndighedernes beskyttelse mod sådanne overgreb. Der henvises blandt andet til oplysningerne fra United States Department of State, Country Reports on Human Rights Practices, 2018, Australian Government, Department of Foreign Affairs and Trade, Deat Country Information Report Indonesia, 25. januar 2019, og Human Rights Watch, Scared in Public and Now No Privacy, 2018. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Indonesien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Indo/2019/4/JEA
