Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Indonesien. Klageren indrejste i 2014. I 2017 indgav ansøgeren ansøgning om asyl, efter at hun var blevet meddelt endeligt afslag på en ansøgning om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk acheh og sunni-muslim. Hun er født og opvokset i landsbyen […]der er beliggende i kommunen […]i provinsen Acch Tengah, Indonesien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at få problemer ved en tilbagevenden til Indonesien, fordi hun efter indrejsen i Danmark har giftet sig med en herboende indonesisk mand, der af personer og grupperinger i Indonesien mistænkes for at have tilknytning til oprørsbevægelsen GAM. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes svigerfamilie i Indonesien har modtaget trusler. I 2015 blev ansøgerens svigerfamilie opsøgt af 8-10 maskerede personer, der spurgte efter ægtefællen. Personerne spurgte også efter ansøgeren og truede med at dræbe ansøgeren og ægtefællen. Tre-fire måneder efter den første henvendelse blev svigerfamilien på ny opsøgt af de maskerede personer, der spurgte ind til, om ansøgeren, ægtefællen og deres barn var vendt tilbage til Indonesien. Ansøgerens svigerfamilie har også modtaget telefoniske trusler. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Indonesien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ved fremmødet dags dato har oplyst, og på udtrykkelig forespørgsel gentaget, at hendes ægtefælle, uanset at han har status som konventionsflygtning, godt vil kunne vende tilbage til Indonesien som turist. Hendes forklaring om, hvorvidt hun selv ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse, fremstår uklar, ligesom hun har forklaret, at hun i realiteten ikke ved, om hun ville blive forfulgt. For så vidt angår oplysningerne om henvendelserne til ansøgerens svigerforældre har hun ved fremmødet i Flygtningenævnet dags dato forklaret, at der har været en telefonisk og en personlig henvendelse. Dette stemmer ikke overens med tidligere forklaringer. Ligeledes forklarede ansøgeren, at den seneste henvendelse var i 2015. Endvidere finder Flygtningenævnet i lighed med Udlændingestyrelsen, at det i høj grad må medføre tvivl om ansøgerens troværdighed, at hun først indgav ansøgning om asyl efter flere års ophold i Danmark og i forbindelse med en udrejsekontrol. Det bemærkes, at ansøgerens børns opholdsgrundlag ikke afhænger af, om der meddeles ansøgeren asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Indo 2019/2/MNR”
