Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bawah og katolik fra [..], Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter at blive slået ihjel af det camerounske militær. Ansøgeren frygter videre nogle væbnede separatister, fordi han vil nægte at tilslutte sig dem ved en tilbagevenden til Cameroun. Ansøgeren har oplyst, at han udrejste af Cameroun [i begyndelsen af] 2014 på et studievisum til Danmark. Ansøgeren giftede sig med en rumænsk kvinde, som han boede sammen med i Herlev fra 2014 til 2018. Ansøgeren forsøgte at søge om familiesammenføring til sin ægtefælle og har fortsat en verserende sag herom. Ansøgeren vendte tilbage til Cameroun [i slutningen af] 2018 for at modtage akut lægebehandling. Han befandt sig i Cameroun mindre end en dag, idet han efter indrejsen til Cameroun fortsatte videre til Nigeria. Han oplevede ingen problemer i forbindelse med indrejsen eller under sit ophold i Cameroun. Ansøgeren oplevede heller ingen problemer under sin udrejse fra Cameroun i [i foråret] 2019. Efter sin udrejse fra Cameroun genindrejste ansøgeren på et visum til Danmark. [I foråret] 2019 ringede han til sin fætter [R], som fortalte, at ansøgerens forældre var blevet slået ihjel, og at deres hus var blevet brændt ned. [R] oplyste, at ansøgerens forældre var blevet slået ihjel af det camerounske militær vilkårligt sammen med tusinder af andre personer [fra hans landsby]. Ansøgeren indgav herefter ansøgning om asyl [i foråret] 2019. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at præsidenten i Cameroun har beordret militæret til at slå alle personer, som er etnisk [fra hans landsby område] ihjel. Han har videre oplyst, at der er krig i Cameroun og hans forældre af den grund er blevet skudt, og deres hus er brændt ned. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hvis han nægter at tilslutte sig de væbnede separatister, vil de anse ham som en forræder og dræbe ham. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Cameroun vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det beror på ansøgerens egen formodning, at ansøgeren skulle være efterstræbt af det camerounske militær eller af væbnede separatister ved en tilbagevenden til Cameroun. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at han forinden sin udrejse ikke har oplevet nogen problemer med disse parter. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i [slutningen af] 2018 indrejste lovligt i Cameroun uden at problemer, til trods for hans frygt for de camerounske myndigheder. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens forældre angiveligt er blevet slået ihjel, idet ansøgeren har oplyst, at det var et vilkårligt angreb. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren aldrig har været involveret i politik eller i andet, der kunne have profileret ansøgeren overfor militæret eller væbnede separatister, hvorfor ansøgerens frygt alene bunder sig i de generelle forhold i Cameroun. Flygtningenævnet vurderer, at de generelle forhold i Cameroun, herunder i [hans landsby-område], ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb omfattet af art. 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det af ansøgerens advokat anførte kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Cameroun vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2019/4.YARS
