Nævnet omgjorde i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Algeriet. Indrejst i 2002. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk berber og sunni-muslim fra Algier, Algeriet. Klageren har været et aktivt medlem af Front Islamique du Salut siden 1989. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Algeriet frygter at blive henrettet af de algeriske myndigheder for sine aktiviteter for Front Islamique du Salut. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han siden 1991 har været eftersøgt af de algeriske myndigheder for sine aktiviteter for Front Islamique du Salut. Klageren har endvidere oplyst, at militæret op til flere gange har forsøgt at afhente klageren på bopælen. Klageren har ligeledes forklaret, at han i 1988 blev forsøgt rekrutteret til de algeriske myndigheder for at slå modstandere af det algeriske regime ihjel, og stå for oplæring af infiltration af islamiske grupper. Klageren ville blive slået ihjel, såfremt han nægtede at samarbejde med de algeriske myndigheder. Klageren følte sig derfor tvunget til at indgå i samarbejdet med den algeriske efterretningstjeneste. Umiddelbart herefter blev klageren medlem af Front Islamique du Salut, som kunne beskytte ham mod de algeriske myndigheder. Klagerens bror har endvidere set en liste over eftersøgte på en politistation, hvor klagerens navn stod på. Uanset indholdet af [fortroligt notat] af [sommeren] 2018 sammenholdt med de øvrige baggrundsoplysninger, herunder Landinfos notat af [vinteren] 2010, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af oplysningerne om klagerens aktiviteter i perioden frem til [sommeren] 2001 og klagerens forklaringer om opsøgningerne af ham under fængselsopholdene i Danmark i 2002 og 2012 fra de algierske myndigheders side, der ikke er nærmere efterprøvet, sammenholdt med de omstændigheder, der i øvrigt dannede grundlag for Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren] 2005, at der fortsat er risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Algeriet vil være i et modsætningsforhold til de algierske myndigheder eller andre grupperinger eller personer i Algeriet. Flygtningenævnet finder derfor, at udlændingelovens § 31, stk. 1, er til hinder for en udsendelse af ansøgeren til Algeriet. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [vinteren] 2018, tiltræder Flygtningenævnet, at klageren, uanset at han isoleret set fortsat må anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, i overensstemmelse med Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren] 2005, skal udelukkes fra beskyttelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 F (b), stk. 2, nr. 1, og den dagældende bestemmelse i § 10, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001).” Alge/2019/4/MLVT
