Nævnet meddelte i oktober 2019 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig statsborger fra Af-ghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og oprindeligt sunni-muslim fra Baghlan, Afghanistan. Som 4-årig udrejste han til Iran med sin bror og brorens familie. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taleban eller Islamisk Stat. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive udsat for seksuelle overgreb, ligesom han frygter de generelle forhold i Afghanistan. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han boede i Afghanistan sammen med sine forældre og sin storebror [A], indtil han var fire år. På et tidspunkt blev ansøgeren og [A] solgt til en mandsperson, der ikke behandlede dem ordentligt. Ansøgeren og [A] flygtede fra den pågældende og udrejste til Iran. I Iran boede ansøgeren sammen med [A], der er meget religiøs. I en periode arbejdede ansøgeren hos en skrædder, hvor han syede undertøj. En kollega ved navn [B] introducerede ansøgeren for kristendommen. Ansøgeren var nysgerrig efter at lære mere om kristendommen, fordi han alle-rede på dette tidspunkt forholdt sig kritisk til islam. Ansøgeren har oplyst, at han i begyndelsen af 2016 udrejste fra Iran sammen med sin bror og dennes familie. De udrejste, fordi de levede under dårlige forhold. Ansøgeren ønskede desuden at studere, hvilket han ikke havde mulighed for i Iran. Ansøgeren har samtidig oplyst, at de udrejste, fordi de havde problemer med de iran-ske myndigheder, ligesom de havde problemer med nogle personer, der havde stukket ansøgerens bror med en kniv. Sammen med sin bror og dennes familie rejste ansøgeren til Grækenland, hvor ansøgeren mødte [C] og [D]. [C] og [D] var konverteret til kristendommen, og de fortalte ansøgeren om deres religion, hvilket ansøgeren fandt inspirerende. Ansøgeren rejste videre til Danmark, hvor han søgte asyl [i sommeren] 2016. Ansøgeren har oplyst, at han i Danmark har deltaget i gudstjenester og kristendomsundervisning, og [i foråret] 2017 blev ansøgeren døbt […]. Han har videre været på bibelcamping i 2017 og 2019, og han har siden [primo] 2019 været på […] Bibelhøjskole. Herudover har ansøgeren oplyst, at han ved en tilbagevenden til Afghani-stan frygter de generelle forhold, ligesom han frygter at blive slået ihjel af Taleban eller Islamisk Stat, fordi han ved, at den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er usikker, og at Taleban slår folk ihjel, samt at Islamisk Stat opererer i hans hjemland. Ansøgeren har samtidig oplyst, at han ikke har noget netværk i Afghanistan. Endelig har ansøgeren oplyst, at han både i Iran og på asylcentret i Danmark er blevet befølt, og at han derfor frygter at blive udsat for seksuelle over-greb. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgerens konversion må anses for reel. Flertallet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren [i foråret] 2017 blev døbt efter at have gennemgået et sædvanligt dåbsforløb. Han er herefter kommet fast i kirken både til gudstjeneste og undervis-ning. Han har været på bibelcamping to gange, og han har siden [primo] 2019 været på […] Bi-belhøjskole. Ansøgeren har således haft ganske omfattende kristne aktiviteter. Ansøgeren har forklaret om, hvordan han kom i kontakt med kristendommen, og om, hvad kristendommen be-tyder for ham. Han har ligeledes tilkendegivet, at han vil leve et åbent liv som kristen, selvom han skulle blive sendt tilbage til Afghanistan. Han har endvidere demonstreret nogen viden om kristendommen. Efter en samlet vurdering heraf finder flertallet, at ansøgerens kristne aktiviteter må anses som udslag af en reel religiøs overbevisning. Flertallet finder herefter, at ansøgeren må antages at risikere forfølgelse som følge heraf ved en tilbagevenden til Afghanistan, hvorfor an-søgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2019/149/thv
