Nævnet meddelte i oktober 2019 opholdstilladelse (B-status) en mandlig statsborger fra Indonesien. Ansøgeren, der er mindreårig, indrejste i 2018. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen […], der er beliggende i […] distriktet i Nangahar provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de personer, der to gange opsøgte hans mor for at få moren til at lade dem tage ansøgeren med sig. Ansøgeren har til sagen forklaret, at hans mor to gange med omkring to måneders mellemrum blev opsøgt på bopælen af personer, der sagde, at de kom fra en gruppe, der er og vil vedblive med at være overalt i Afghanistan. I forbindelse med den første henvendelse kom en person, og i forbindelse med den anden henvendelse, der fandt sted om natten, kom fire personer. Personerne sagde til moren, at de ønskede, at ansøgeren skulle følge med dem for at få seks måneders træning, hvorefter han ville blive sendt hjem. Herefter skulle han deltage i træning i to måneder ad gangen. Personerne tilbød moren penge for at lade ansøgeren følge med dem, men moren sagde nej. I forbindelse med den anden henvendelse blev ansøgerens mor slået i hovedet med et gevær. Ansøgeren og hans søskende skreg, og der opstod tumult, hvorunder der blev affyret et skud. Herefter gik personerne. Morgenen efter den anden henvendelse opsøgte ansøgerens mor landsbyens malek, der sagde, at ansøgeren skulle udrejse. Om aftenen samme dag forlod ansøgeren landsbyen sammen med tre andre drenge, hvis familier også var blevet opsøgt. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren er tilstrækkeligt moden til at få sin asylsag behandlet. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren fremtræder voksen og er i stand til at svare tilsyneladende forståeligt på de stillede spørgsmål. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet finder, at de forhold, som Udlændingestyrelsen har påberåbt sig til støtte for sin afgørelse, er af mindre betydning og ikke har en sådan karakter, at de kan føre til tilsidesættelse af forklaringen. Flertallet finder endvidere, at det ud fra de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Nangahar provinsen forekommer sandsynligt, at ansøgeren kan være søgt tvangsrekrutteret til en oprørsgruppe eller lignende, som ikke repræsenterer nogen offentlig myndighed. Flertallet finder herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i fare for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder derimod ikke, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen fastsættes af Udlændingestyrelsen. Ovenstående konklusion er forkyndt for ansøgeren. Afgh 2019/145
