afgh2029141

Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [mindre by], Achin distriktet, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at han vil blive slået ihjel af familien [A], fordi ansøgerens far har slået et medlem af familien [A] ihjel. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter familien [B], fordi ansøgerens familie har en konflikt med familien [B] om, hvem der skal være landsbybestyrer. Yderligere har ansøgeren henvist til, at han frygter de afghanske myndigheder, fordi myndighederne er blevet bekendt med, at ansøgeren har arbejdet for Taleban. Endelig har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taleban vil anse ansøgeren for at være vantro, fordi han har opholdt sig i et land med mennesker, som Taleban anser for at være vantro. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far blev slået ihjel [i begyndelsen af] 2010 på grund af en konflikt mellem ansøgerens familie og familien [A]. [I begyndelsen af] 2011 begyndte ansøgeren som følge af sin frygt for familierne [A] og [B] at arbejde for det afghanske militær, hvor han var ansat i omkring et år. Mens ansøgeren arbejdede i militæret, opsøgte Taleban ansøgerens mor to gange. Taleban krævede, at ansøgeren stoppede sit arbejde for de afghanske myndigheder. Da ansøgeren fortsatte sit arbejde for militæret, kidnappede Taleban ansøgerens bror, [C]. Ansøgeren ophørte herefter med sit arbejde i militæret, hvilket han meddelte Taleban, der to dage senere løslod broren. Taleban krævede herefter, at ansøgeren arbejdede som meddeler for Taleban. Han accepterede dette, men udleverede aldrig oplysninger om sit arbejde ved de afghanske myndigheder til Taleban. Ansøgeren blev i stedet sat til at arbejde som ammunitionsbærer, hvor han skulle transportere ammunition for Taleban, når de skulle angribe tjekpoints eller erobre nye områder. Mens ansøgeren arbejdede for Taleban, blev hans mors bopæl opsøgt af myndighederne. De oplyste, at de var bekendt med, at ansøgeren arbejdede for Taleban. Efter at ansøgeren havde arbejdet i omkring syv til otte måneder for Taleban, rejste ansøgeren til Iran på grund af økonomiske problemer i Afghanistan. Efter et år blev ansøgeren deporteret til Afghanistan, hvor han igen tilsluttede sig Taleban. Ansøgeren arbejdede igen som ammunitionsbærer, gravede huller til vejsidebomber og underviste andre medlemmer af Taleban i at anvende M16. Ansøgerens mors bopæl blev opsøgt af myndighederne igen, hvor de ransagede bopælen. Ansøgeren arbejdede for Taleban i omkring seks måneder, hvorefter han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med myndighederne til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende herom, idet han til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 alene har oplyst konflikterne med familierne [A] og [B] samt Taleban. Ansøgerens forklaring, hvorefter han til oplysnings- og motivsamtalen kun forklarede kort om sine asylmotiver og ikke blev spurgt til myndighedskonflikter, findes ikke at kunne føre til en ændret vurdering. Det fremgår således, at ansøgeren ifølge referatet havde en række bemærkninger til det refererede asylmotiv og dermed havde anledning til at uddybe sit eventuelle modsætningsforhold til myndighederne. Nævnet kan for så vidt angår konflikterne med familierne [A] og [B] ikke lægge til grund, at ansøgeren er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at konflikterne ligger langt tilbage i tid og – for vidt angår konflikten med familien [A] – senest medførte drab på ansøgerens far i starten af 2010. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren aldrig personligt er blevet opsøgt eller truet af familierne. For så vidt angår familien [B] har ansøgeren endvidere forklaret, at denne familie på et tidspunkt krævede, at ansøgeren tilsluttede sig Taleban, hvilket krav ansøgeren rent faktisk efterkom. Nævnet bemærker endelig, at ansøgerens ægtefælle, mor, bror og søn, der stadig befinder sig i Afghanistan, ikke har været udsat for overgreb fra familierne. Flygtningenævnet kan for så vidt angår konflikten med Taleban heller ikke lægge til grund, at ansøgeren er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren – der ikke kan anses for at være profileret – tidligere har opholdt sig uden for Afghanistan og er vendt tilbage dertil, uden at dette har medført problemer med Taleban. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens ægtefælle, mor, bror og søn, der stadig befinder sig i Afghanistan, ikke har været udsat for overgreb fra Taleban. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/141/CHA