afgh2019140

Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk tadsjik fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren er tidligere muslim af trosretning, men har oplyst, at hun er konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin far, fordi hun er flygtet uden hans viden. Ansøgeren frygter ligeledes at blive slået ihjel af den mand, hun skulle have været gift med, idet hun har krænket hans ære ved at flygte. Ansøgeren frygter endvidere at blive udsat for seksuelle overgreb af en mand ved navn [A]. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hun boede i Herat sammen med sin mor, far og lillesøster. Ansøgerens far var voldelig og slog dem. Ansøgerens mor forlod på den baggrund familien, og ansøgeren måtte herefter stå for de praktiske gøremål i huset. Ansøgeren var alene i huset om dagen, og hun begyndte efter lidt tid at blive chikaneret af husets udlejer, [A], der boede i huset ved siden af. En formiddag, mens ansøgeren stod i køkkenet, kom [A] helt tæt på ansøgeren. Ansøgeren skreg og prøvede at flygte, men hun blev snittet på ryggen med en kniv. Ansøgeren blev herefter udsat for voldtægt af [A]. Ansøgeren blev udsat for voldtægt i alt fire gange. Ansøgeren fortalte ikke om voldtægten til sin far, men blev i stedet mere varsom for at undgå [A]. En dag kom ansøgerens far og fortalte, at han havde tabt ansøgeren i kortspil, og at ansøgeren derfor skulle giftes bort til en mand ved navn [B]. Ansøgeren vidste, at hun ville være i risiko for at blive slået ihjel, når [B] fandt ud af, at hun ikke var jomfru. Ansøgeren kontaktede sin søster, der boede i Iran, og fortalte om sine problemer. Ansøgerens søster lovede, at hun ville hjælpe, og nogle dage efter blev ansøgeren hentet i en taxa, og ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Ansøgerens far er efterfølgende flyttet til Kabul, fordi han fik problemer med [B] grundet ansøgerens udrejse. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at hun i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hun mødte en pige på sit asylcenter, som var kristen, og som fortalte ansøgeren om kristendommen. Ansøgeren blev herefter interesseret i religionen og har deltaget i gudstjenester ved [by] Kirkecenter. Ansøgeren er blevet døbt [efteråret] 2019. Ansøgeren, der er gravid med sin ægtefælle, har på grund af graviditeten ikke haft mulighed for at deltage til gudstjenester hver søndag. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Vedrørende ansøgerens oprindelige asylmotiv finder Flygtningenævnet, at hendes forklaring i Flygtningenævnet om, hvordan hun gentagne gange blev voldtaget af naboen [A], ikke fremstår selvoplevet. Ansøgerens forklaring om hendes generelle situation i Afghanistan forekommer endvidere usandsynlig i lyset af sagens øvrige omstændigheder. Ansøgeren har beskrevet sig selv som en kvinde med begrænset uddannelse, der boede hos sin far, der levede af at spille og var misbruger, og som udøvede vold såvel mod ansøgeren som tidligere imod hendes mor. Ansøgeren kom angiveligt normalt ikke uden for hjemmet, men måtte bruge sin tid på at passe hjemmet og herunder at opvarte faderens gæster. På baggrund heraf forekommer det usandsynligt, at ansøgerens storesøster tilsyneladende inden for kort tid kunne hjælpe ansøgeren til at flygte til Nordeuropa, hvilket må anses for både kostbar og kompliceret. Flygtningenævnet bemærker hertil, at ansøgerens storesøster efter det oplyste boede i Iran, ikke i Afghanistan, og at hun var gift med en mand, der var uvillig til at hjælpe ansøgeren, og tværtimod ville sende hende tilbage til ansøgerens far. Ved fremmøde i Flygtningenævnet har ansøgeren imidlertid forklaret, at storesøsteren efter ansøgerens udrejse rejste tilbage til Afghanistan og sørgede for, at den hos faren tilbageværende lillesøster fik lov til at forlade ham og tage ophold hos sin mor. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren tilsyneladende ikke selv forsøgte at få kontakt til sin mor og morbror og søge hjælp hos disse, selvom det åbenbart efterfølgende har været muligt for storesøsteren at finde frem til moren og morbroren, og at få faren til at acceptere, at lillesøsteren nu har taget ophold hos moren. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgerens forklaring om hendes oprindelige asylmotiv i det hele må tilsidesættes som utroværdig. Dette svækker endvidere ansøgerens generelle troværdighed. De fremlagte annoncer m.v. kan ikke føre til et andet resultat, idet Flygtningenævnet bemærker, at heller ikke en ægthedsvurdering ville kunne klarlægge, hvem der har indrykket annoncerne. Vedrørende ansøgerens efterfølgende asylmotiv, at hun er konverteret til kristendommen, kan Flygtningenævnet ikke lægge dette til grund. Ansøgeren har i asylansøgningsskema af [foråret] 2018 oplyst ikke at være religiøs. Ved asylsamtale [sommeren] 2018 oplyste hun endvidere, at hun ikke havde nogen religion. Umiddelbart i forbindelse med, at ansøgeren modtog afslag på sin ansøgning om asyl, har hun derefter påbegyndt kirkelige aktiviteter. Ansøgeren har ved fremmøde i Flygtningenævnet demonstreret et vist kendskab til kristendommen, men har ikke kunnet redegøre nærmere for, hvad der på så kort tid har ført hende fra ikke at have nogen religion til at være konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens bevæggrunde for den angivelige konvertering forekommer mindre overbevisende, da hun fortrinsvist har henvist til generelle forhold for kvinder i Afghanistan. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at oplysningerne om konverteringen er fremkommet i forsøg på at tilvejebringe et asylmotiv på baggrund af, at det første asylmotiv blev tilsidesat af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/140/CABV