Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn angiveligt fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne har oplyst at være etnisk sikh og sikh af trosretning fra […], Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter lokalbefolkningen, Taliban og ISIL, fordi de er sikh af etnicitet og trosretning. Ansøgerne frygter endvidere deres tidligere nabo i Afghanistan. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at de igennem flere år modtog trusselsbreve fra ukendte personer på deres bopæl. Det fremgik af trusselsbrevene, at ansøgerne skulle forlade området, hvis de ikke accepterede islam. Derudover har ansøgerne oplyst, at den mandlige ansøgers far blev slået ihjel af Taliban, fordi han var sikh. Det har den mandlige ansøgers fætter fortalt. Den kvindelige ansøgers bror blev ligeledes slået ihjel af Taliban eller ISIL. Ansøgerne blev chikaneret af deres nabo i Afghanistan. Chikanen tiltog efter den mandlige ansøgers fars død. Ansøgerne har endvidere oplyst, at den mandlige ansøger blev chikaneret af lokalbefolkningen. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, pågældende påberåber sig. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgerne begge har svaret upræcist, undvigende og afglidende på de stillede spørgsmål om deres personlige forhold og om asylmotivet. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres identitet. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af en visumansøgning til Danmark, at den danske ambassade i New Dehli har vurderet, at ansøgernes indiske nationalitetspas er ægte. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgerne i Østrig har opgivet andre navne og data end i Danmark. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne heller ikke har sandsynliggjort deres asylmotiv. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgernes forklaring om asylmotivet ikke kan lægges til grund. Det kan imidlertid lægges til grund, at ansøgerne i en periode har boet i […], og at de i den forbindelse har oplevet en vis form for chikane på grund af deres religion. Uanset dette, finder Flygtningenævnet, at naboens banken på døren, tilråb og spyt på gaden, ikke haft en sådan karakter og intensitet, at der er tale om asylbegrundende forfølgelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det udelukkende beror på ansøgernes egne formodninger, at drabet på den mandlige ansøgers far skyldes hans religion. Det bemærkes videre, at det efter indholdet af baggrundsoplysningerne lægges til grund, at forholdene for sikher i Afghanistan er svære, men at forholdene ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerne findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/137/CMA
