Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Venezuela. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk venezuelaner og katolik fra Valencia, Venezuela. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Venezuela frygter at blive slået ihjel eller fængslet af de venezuelanske myndigheder, fordi han har anmeldt to højtstående officerer for korruption, idet de havde misbrugt statslige økonomiske midler. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i forbindelse med sin militære karriere to gange har anmeldt sine overordnede for misbrug af statslige økonomiske midler. Ansøgeren arbejdede hos [A], da han første gang anmeldte sin overordnede, [B], i slutningen af 2015. En måned efter anmeldelsen blev kontoret lukket, og hærens personalekontor henviste ansøgeren til en ny stilling som inspektør hos [C], hvor han startede i [begyndelsen af] 2016. Efter kontoret blev lukket, modtog ansøgeren telefoniske trusler fra ukendte personer. I [slutningen af] 2016 blev ansøgeren truet med en pistol på gaden. Ansøgeren trak ligeledes sin pistol, men ingen skud blev affyret, da turistpolitiet nærmede sig. Ansøgeren formoder, at de to mænd var lejemordere, som var ude efter ham på grund af anmeldelsen. Omkring seks måneder efter ansøgeren startede hos [C], fandt han ud af, at hans nye overordnede, [D], også misbrugte økonomiske midler, hvorefter ansøgeren anmeldte ham i [begyndelsen af] 2017. Herefter blev ansøgeren tvunget til at lave forskellige typer af nedværdigende arbejdsopgaver. I [foråret] 2017 indgav ansøgeren sin opsigelse hos [C], hvorefter han stoppede i [foråret] 2017. Ansøgeren modtog fortsat telefoniske trusler fra ukendte personer, efter han havde opsagt sin stilling. Ansøgeren skiftede telefonnummer for at undgå truslerne, hvorefter hans søster begyndte at modtage trusler over telefonen, som var henvendt til ansøgeren. Ansøgeren opholdt sig i Barcelona i Venezuela frem til hans legale udrejse af Venezuela i [begyndelsen af] 2018. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren opholdt sig i Danmark i ca. fire måneder, hvor han først forsøgte at få arbejde eller komme ind på et studie med henblik på at opnå opholdstilladelse, før han ansøgte om asyl. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om hans konflikt med to overordnede til grund. Nævnet finder imidlertid, at ansøgerens konflikt med sine to overordnede ikke har en sådan karakter og intensitet, at det kan lægges til grund, at han har en asylbegrundende konflikt med disse eller med myndighederne. Der er herved lagt vægt på, at han efter den første konflikts opståen i 2015 fik nyt job i militæret, og at han under konflikterne har opholdt sig i Venezuela i forskellige perioder uden problemer, og at han ligeledes flere gange siden konflikterne er ud- og indrejst af Venezuela uden problemer, ligesom han har fået udstedt pas og er udrejst legalt af Venezuela [i begyndelsen af] 2018. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om omfanget af opringninger og trusler i anledning af konflikterne til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret udbyggende om antallet af trusler og truslernes karakter i forhold til det tidligere over for Udlændingestyrelsen foreklarede. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at han i 2016 blev truet med en pistol på vej ud af en bank til grund. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at der var tale om et attentatforsøg som følge af ansøgerens konflikt med sine overordnede. Der er herved lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at hændelsen havde sammenhæng med hans konflikt med [B] samt på forklaringen om, at hændelsen fandt sted uden for en bank, og at personerne kørte, da ansøgeren trak sit eget våben. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Venezuela ikke er sådanne, at disse forhold i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Venezuela vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Vene/2019/7/CHPE
