Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Venezuela. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mestits og katolsk fra Caracas, Venezuela. Ansøgeren har deltaget i ca. 20 demonstrationer mod regeringen i perioden fra medio 2014 til 2015 eller 2016. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil blive dræbt af banden Los Collectivo og af myndighederne, fordi han har deltaget i demonstrationer mod regeringen. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold i Venezuela. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i perioden fra februar 2014 og cirka et år frem deltog i omkring 20 demonstrationer mod regeringen. På et ukendt tidspunkt opdagede ansøgeren, at hans navn fremgik på uddelte lister over folk, som Los Collectivo eftersøgte. Ansøgeren flygtede på et tidspunkt hen til en ven i det østlige Caracas og tog efterfølgende ophold i Higuerote. På et ukendt tidspunkt tog ansøgeren til Caracas for at besøge sin mor, hvor der blev skudt efter ham. Det var chefen for Los Collectivo, Toño og hans folk, der skød efter ham. Herefter tog ansøgeren til Guatire, hvor hans mor var flyttet hen. Ansøgeren opholdt sig dér i en uge, men han opdagede, at Los Collectivo også befandt sig i området, og han tog derfor tilbage til Higuerote. Ansøgerens mor flyttede til Los Tegues, og ansøgeren blev beskudt en gang på vej dertil. Ansøgeren opholdt sig i Higuerote i cirka 3 år frem til sin udrejse af Venezuela. Ansøgeren fik gennem en ven kontakt til Scientology og han deltog i den forbindelse i tre Scientology kurser i Caracas. Scientology betalte ansøgerens flybillet til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen ikke forekommer selvoplevet, ligesom den har været usammenhængende, usandsynlig og divergerende på en række centrale punkter, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har i sit asylskema angivet, at den første demonstration fandt sted [i foråret 2014], hvilket også fremgår af advokatindlægget, hvorimod han i oplysnings- og motivsamtalen først forklaret, at problemerne startede i [slutningen af 2014] og dernæst, at det var i [efteråret] 2014, at nogen fulgte efter ham. I asylsamtalen har han derimod forklaret, at hans problemer opstod 3-4 måneder efter den første demonstration i 2014, og at denne fandt sted i midten af 2014. Ansøgeren har også forklaret divergerende med hensyn til, om han flygtede fra sin bopæl og hen til sin ven i det østlige Caracas allerede umiddelbart efter at være blevet genkendt i forbindelsen med deltagelsen i den første demonstration i 2014, hvorefter han deltog i yderligere cirka 19 demonstrationer, før han flygtede til Higuerote, eller om han deltog i cirka 20 demonstrationer, mens han stadig boede sammen med sin familie, for herefter at flygte til Higuerote. Også med hensyn til de skudepisoder, ansøgeren har angivet at have været udsat for, har forklaringen været upræcis, afglidende og divergerende blandt andet med hensyn til, om der har været to, tre eller fire skudepisoder, hvor disse skyderier fandt sted, og hvordan ansøgeren slap væk. Videre har ansøgeren forklaret divergerende med hensyn til, om det var i forbindelse med, at han så sit navn på en liste, at han blev klar over, at han havde en konflikt, eller om det først var i forbindelse med skudepisoden ude foran familiens bolig, at han blev klar over det. Det forekommer heller ikke troværdigt, at ansøgeren vedblev med at tage tilbage til Caracas for at besøge sin mor, henset til at han gentagne gange skulle været blevet opdaget og beskudt, fremfor at lade familien besøge ham i Higuerote. Endelig forekommer det usandsynligt, at han op til udrejsen valgte at tage tilbage til sit gamle kvarter i Caracas, hvor han var et kendt ansigt hos lederen af Los Collectivos, for at deltage i kurser hos Scientology med den betydelige risiko dette indebar. Det bemærkes endeligt, at ansøgeren er udrejst legalt og på sit eget pas, hvorfor det også af den grund fremstår usandsynligt, at han har en konflikt med myndighederne i Venezuela. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Venezuela vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Vene/2019/6/smla
