Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er ukrainsk statsborger, etnisk ukrainer og ortodoks kristen fra Kiev, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive fængslet, idet han har unddraget sig militærtjeneste. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive tvunget til at deltage i kamphandlinger mod Rusland. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev indkaldt til militærtjeneste i 2011, da han lige var startet på universitetet, og at han siden er blevet indkaldt to gange om året, til trods for at han efter reglerne var fritaget under sin uddannelse. Ansøgeren har videre oplyst, at indkaldelserne er blevet sendt til hans kusine, idet han havde registreret sin adresse hos hende. Han har derfor ikke personligt modtaget indkaldelserne. Siden 2014 har de ukrainske myndigheder opsøgt kusinens bopæl omkring to til tre gange om måneden og spurgt efter ansøgeren personligt. I [sommeren] 2018 blev ansøgeren inviteret til Danmark af en herboende ven, i hvilken forbindelse han legalt udrejste fra Kiev lufthavn til Danmark. Planen var at vende tilbage til Ukraine i [løbet af sommeren], men kusinen oplyste ham [i løbet af sommeren] om, at myndighederne i Ukraine eftersøgte ham, hvorfor han ikke kunne vende tilbage. Ansøgeren er efterfølgende blevet bekendt med en henvendelse fra myndighederne, hvoraf fremgår, at han skal møde op hos militæret med henblik på aftjening af militærtjeneste, og at han risikerer en straf på fængsel i tre år, såfremt han ikke møder op i overensstemmelse hermed. Ansøgeren har endvidere hørt, at man som militærpligtig bliver tvunget til at deltage i krigshandlinger, ligesom flere af hans bekendte er blevet sendt til krigszonen, selvom de ikke tidligere havde været i militæret. Nogen af dem er blevet slået ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring vedrørende eventuelle konflikter forud for udrejsen til grund, idet han har forklaret usammenhængende om disse, og idet han under nævnsmødet ikke har kunnet erindre, om der var en konkret episode, der førte til hans ansøgning om asyl. Nævnet finder ikke at kunne afvise de fremlagte dokumenter om indkaldelse [fra efteråret] 2018. Det er ethvert lands ret at indføre regler om værnepligt og at sanktionere dem, såfremt de ikke overholdes. Efter de foreliggende dokumenter, samt ifølge baggrundsoplysningerne, er det alene dokumenteret, at ansøgeren har pådraget sig en bødestraf. Selvom det af baggrundsoplysninger fremgår at gentagen udeblivelse kan medføre en frihedsstraf på op til tre år, finder nævnet ikke, at denne straf er uproportional. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i individuel og konkret risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ukra/2019/6/MME
