Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk russer og kristen ortodoks af trosretning fra Donetsk, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive slået ihjel og udsat for overgreb, idet han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han i midten af 90’erne opdagede, at han var homoseksuel. Ansøgeren indledte et forhold til sin ven, og da ansøgerens ægtefælle opdagede forholdet i 1996, blev de skilt. Ansøgeren oplevede herefter chikane og overfald fra venner, bekendte og lokalbefolkningen. Han blev hånet på gaden, der stod ubehagelige beskeder på hoveddøren, og han blev udsat for overgreb, der medførte hospitalsindlæggelser. Ansøgeren anmeldte de tre værste episoder til politiet i perioden 1996 til 1999, men da politiet ikke foretog sig noget, stoppede ansøgeren med at melde episoderne til politiet, da han anså det som udsigtsløs og ikke ønskede yderligere fokus på sin seksualitet. I 2003 flyttede ansøgeren til Donetsk, hvor han levede et anonymt liv frem til 2011 eller 2012. I 2011/2012 fik lokalbefolkningen kendskab til ansøgerens homoseksualitet, hvorefter han på ny oplevede chikane. På baggrund af den russiske annektering af Krim, frygtede ansøgeren, at han grundet sin seksualitet ville få problemer. Ansøgeren besluttede på den baggrund at udrejse af Ukraine. Ansøgeren udrejste [vinteren] 2018. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel, til grund. Flygtningenævnet lægger endvidere i det væsentlige ansøgerens forklaring om chikane og overfald som følge af hans homoseksualitet til grund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at de mindre divergenser i ansøgerens forklaring ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder imidlertid, at den chikane og de overfald, som ansøgeren har forklaret, at han har været udsat for, ikke har en sådan intensitet og aktualitet, at det kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ifølge sin forklaring alene er blevet udsat for spark og slag på gaden 3-4 gange i peroden fra 1996 til 2003 og i perioden derefter og frem til udrejsen alene har været udsat for spark på gaden et par gange. Flygtningenævnet finder endvidere, at forholdene for homoseksuelle i Ukraine ikke i sig selv kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale, at selv om der ikke er indført forbud mod diskriminering af homoseksuelle, at homofobi er udbredt i Ukraine, og at der findes diskriminerende grupperinger i Ukraine, så har det officielle Ukraine gennem tiden udvist en generelt tiltagende tolerance over for og et ønske om at beskytte personer fra LGBT-miljøet. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at forholdene for homoseksuelle i Ukraine ikke er af en sådan karakter, at det forhold, at en ansøger er homoseksuel, i sig selv kan føre til, at der meddeles asyl. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet bemærker endelig, at ansøgerens helbredsforhold heller ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2019/10/CABV
