Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i august 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk muganda og kristen fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har været medlem af den politiske bevægelse Kawempe Republic i en periode på omkring et år og tre måneder forud for sin udrejse. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive anholdt, tortureret og slået ihjel af politiet og efterretningstjenesten i Uganda. Til støtte herfor han ansøgeren oplyst, at han begyndte at være politisk aktiv i partiet Kawempe Republic i midten af 2017. Kawempe Republic har som mål at opløse regeringen. I [slutningen af] 2017 blev ansøgeren leder for den lokale gruppe i området […], Kampala, og ansvarlig for at mobilisere unge mennesker til gruppen. Videre har ansøgeren oplyst, at han deltog i en politisk protest [i begyndelsen af] 2018, hvor han blev slået af politiet. Herefter flygtede han [sommeren] 2018 blev ansøgeren og hans to venner endvidere tilbageholdt på en bar og derefter kørt til politistationen, hvor de blev tilbageholdt i omkring to uger og blev udsat for tortur. Ansøgeren blev løsladt [sommeren] 2018. Under anholdelsen blev ansøgeren bekendt med, at borgmesteren havde skrevet et brev til politiet for at få ham løsladt. Da ansøgeren blev løsladt, blev det oplyst, at han skulle møde [sommeren] 2018, hvilket ansøgeren ikke gjorde. En slægtning til ansøgeren måtte herefter betale en mindre kaution herfor. Endvidere har ansøgeren oplyst, at han tre til fire gange har oplevet, at efterretningstjenesten kom, når han gik fra ét sted til ét andet. Det har han fået fortalt af personer på de pågældende steder. Ansøgeren har ydermere oplyst, at hans bror omkring [slutningen af] 2018 har været tilbageholdt og afhørt om ham i to nætter. Politiet udspurgte ansøgerens bror om, hvor ansøgeren befandt sig, idet de havde set på ansøgerens Facebook-profil, at han opholdt sig i Danmark. Videre har ansøgeren oplyst, at han står på en overvågningsliste, hvilket han er blevet bekendt med, fordi hovedparten af den politiske gruppe Kawempe Republic står på listen. En af ansøgerens venner forsøgte at udrejse af Uganda, og han blev anholdt. Ansøgeren betalte en ukendt person for at få fjernet sit navn fra listen i én måned, således at han kunne udrejse. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter valget i Uganda i 2021, idet han er en del af oppositionen, og tilhængere heraf bliver forfulgt. Flygtningenævnet tilsidesætter ansøgers forklaring om, at han risikerer at blive udsat for tortur og slået ihjel af myndighederne i Uganda. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøger på en række væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Ansøger har i sit asylansøgningsskema ikke omtalt, at han skulle have været udsat for tortur, hvilket ellers ville være nærliggende, da han i samme skema omtaler tortur mod andre i gruppen. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han er sund og rask, og har til asylsamtalen forklaret, at han blev tortureret under sin fængsling med slag på kroppen og på lænden. På mødet i nævnet har ansøger forklaret udbyggende om, at han blev slået på hele kroppen og derved fik beskadiget sin storetå. Ansøger var på mødet ikke i stand til selvstændigt at forklare detaljeret, og oplevelsen fremstod ikke som selvoplevet. Ansøger har endvidere forklaret at hans løsladelse var udvirket af borgmesteren, som havde sendt et brev, som han efterfølgende fik udleveret af borgmesteren, og som fremgår i sagen. Nævnet finder, at brevet ud fra baggrundsoplysningerne om falske dokumenter ikke kan lægges til grund, Af brevet fremgår, at ansøger skulle være anholdt under en demonstration [sommeren] 2018 i Centenary Park, og brevet understøtter efter sit indhold således heller ikke ansøgers forklaring. Ansøgeren har hertil forklaret, at borgmesteren har blandet begivenhederne sammen. Nævnet finder ikke, at denne forklaring er overbevisende. Ansøgers har forklaret, at hans trods sin frygt for myndighederne efter demonstrationen [i begyndelsen af] 2018 alligevel jævnligt tog ind til byen, selv efterretningstjenesten efter hans forklaring i flere tilfælde var kommet, netop som havde forladt et sted, og at han på et sådan besøg blev anholdt på en bar, som han havde besøgt flere gange. Efter løsladelsen fortsatte han dette mønster. Han har endvidere forklaret, at hans familie først er blevet kontaktet om hans opholdssted i [slutningen af] 2018. Ansøgers adfærd og myndighedernes sene henvendelse til familien stemmer dårligt overens med den interesse myndighederne ifølge ansøger i øvrigt skulle have udvist. Ansøger har om sin udrejse forklaret, og at han først udrejste [om sommeren], selv om hans visa var gyldigt fra [sommeren] 2018, da han først skulle havde bestukket en ansat i lufthavnen til at fjerne hans navn fra en overvågningsliste. Ved oplysnings- og motivsamtalen har han imidlertid oplyst, at han udrejste [i sommeren] 2018, fordi billetterne var billige den dag, og at han udrejse uden problemer. Først ved asylsamtalen har ansøger forklaret om, at han skulle betale bestikkelse, og på mødet i nævnet har han udbyggende forklaret, at han fik oplysning om, at han stod på overvågningslisten og betalte bestikkelsen gennem en bekendt, der arbejder med bagagehåndtering i lufthavnen. Ansøger har på mødet i nævnet fremlagt sit pas, som han tidligere gentagne gange har forklaret var blevet stjålet efter indrejse. Endelig er ansøger indrejst legalt på sit eget pas og har først søgt asyl 14 dage senere uden en overbevisende grund herfor. På baggrund af ovenstående tilsidesættes ansøgers forklaring. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøger ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Flygtningenævnet finder efter det oplyste, at der ikke er grundlag for indhentelse af en retsmedicinsk undersøgelse for følger efter tortur. Ansøgers mere subsidiære påstand herom tages derfor ikke til følge. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2019/10/CHPE
