Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2013. ”Ansøgeren er etnisk tyrker og muslim fra Usak, Tyrkiet. Ansøgeren har oplyst, at han har været aktiv for partierne HDP, DSP og CHP. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de tyrkiske myndigheder og overfaldet af AKP-tilhængere, fordi han har været politisk aktiv. Han har til støtte herfor oplyst, at han, siden han var 20 år, har støttet det kurdiske mindretal i kraft af sin stilling som muhtar. Han har endvidere oplyst, at han støttede de politiske partier HDP, DSP og CHP, som var i opposition til AKP. Ansøgeren var medstifter af CHP og leder af partiets ungdomsorganisation. Han var desuden formand for DSP. Han havde ikke en officiel rolle for HDP, men deltog i møder. I 2005 blev ansøgeren fængslet i 33 dage. Sagen er siden blevet genåbnet. I perioden 2009 til 2012 blev ansøgeren overfaldet fire til fem gange af AKP-tilhængere, herunder i overværelse af [A]. [Sommeren] 2012 blev ansøgeren truet af AKP-medlemmet [B], der arbejder for den kommunale leder (overborgmester) [C]. Omkring en uge herefter slog samme personer ansøgeren i baghovedet med en pistol. Ansøgeren var efterfølgende indlagt på hospitalet i en måned, og han anmeldte forholdet til politiet. [Sommeren] 2012 udrejste ansøgeren legalt af Tyrkiet til Norge. [Vinteren] 2018 modtog ansøgeren telefoniske trusler fra [B] og overborgmesteren i Usak, [C]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med de tyrkiske myndigheder og medlemmer af AKP eller andre på grund af sine politiske aktiviteter. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt og udbyggende om årsagen til, at han har søgt asyl under henholdsvis samtalerne [sommeren] 2014 og [sommeren] 2019, således som det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2019. Herudover har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans partitilhørsforhold har været udbyggende og skiftende under samtalerne i Udlændingestyrelsen [sommeren] 2014, [vinteren] 2018 og [sommeren] 2019, hvilket i væsentlig grad svækker ansøgerens troværdighed. Desuden harmonerer ansøgerens forklaring for nævnet om hans deltagelse i demonstrationer og overgreb begået mod ham i den forbindelse i perioden 2004-2009 ikke med den forklaring, som ansøgeren tidligere har afgivet, jf. herved referatet s. 9 i samtalen af [sommeren] 2019. Ansøgerens forklaring om, at han har været bange for at fortælle om disse forhold, fordi han ville blive betragtet som en landsforræder ved tilbagevenden til Tyrkiet, kan ikke føre til en anden vurdering. Endelig er det indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren efter sin legale udrejse af Tyrkiet og indrejse i Danmark den [vinteren] 2013 først søgte om asyl den [sommeren] 2013 efter at være blevet antruffet af politiet. Den omstændighed, at ansøgeren kan blive straffet for ikke længere at være i besiddelse af sit tjenestevåben, og at [B] muligvis fortsat mener, at han skylder ham penge, er ikke forhold, der kan danne grundlag for beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2, i anledning af, at han i egenskab af muhtar skulle have hjulpet kurderne og dermed bragt sig i et modsætningsforhold til overborgmesteren, der er medlem af AKP, med trusler og en retssag om magtmisbrug til følge. De af ansøgeren under nævnsmødet fremlagte dokumenter i form af bl.a. en fuldmagt til hans advokat fra 2005 og en anholdelsesbeslutning fra 2018 vedrørende genoptagelse af en tidligere straffesag kan ikke tillægges betydning. Det tilføjes, at de generelle forhold i Tyrkiet ikke i sig selv kan begrunde asyl. Nævnet finder efter ansøgerens fremtræden for nævnet og hans oplysninger om sine psykiske og øvrige helbredsmæssige forhold ikke anledning til at iværksætte en lægelig undersøgelse af ansøgeren med henblik på klarlæggelse af hans mentale forhold og den voldsudøvelse, som han har været udsat for, således som den beskikkede advokat har anmodet om i sit indlæg til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2019/16/YARS
