Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [by i Tyrkiet]. Ansøgeren har deltaget i demonstrationer for kvinders og homoseksuelles rettigheder i Tyrkiet, været tilknyttet partiet [partinavn], samt udført humanitært arbejde i Syrien for hjælpeorganisationen [navn på hjælpeorganisation]. Ansøgeren har endvidere modtaget undervisning i selvforsvar fra organisationen [navn på organisation] under sit ophold i [by], Syrien. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet, udsat for grove fysiske og seksuelle overgreb og slået ihjel af de tyrkiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hun har været tilknyttet partiet [partinavn]. Ansøgerens far og bror har også været tilknyttet partiet, hvorfor familien bliver overvåget af de tyrkiske myndigheder, ligesom der er udstedt en arrestordre på ansøgerens bror. Ansøgeren frygter som følge heraf selv at blive fængslet. Ansøgeren har endvidere arbejdet frivilligt i flygtningelejre i Syrien, hvilket de tyrkiske myndigheder anser som ydelse af støtte til en terrororganisation grundet undtagelsestilstanden i Tyrkiet. Ansøgerens familie er blevet opsøgt flere gange som følge af ansøgerens og ansøgerens brors tilknytning til [partinavn]. Ansøgeren blev som følge af sit frivillige arbejde i Syrien nægtet indrejse til Tyrkiet. Ansøgeren tog herefter til Irak, hvor hun opholdt sig i Erbil. Ansøgeren arbejdede på et spisested, hvor ansøgeren ved en enkelt lejlighed modtog en skriftlig trussel, som ansøgeren formoder, var afsendt fra den tyrkiske efterretningstjeneste. Der blev ved en anden lejlighed kastet ild ind i spisestedet, som ansøgeren ligeledes formoder, hidrører fra den tyrkiske efterretningstjeneste. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøger har en konflikt med de tyrkiske myndigheder. Der er herved lagt vægt på, at det alene beror på ansøgers egen formodning at de tyrkiske myndigheder ved hendes tilbagevenden vil forfølge hende. Efter hendes egen forklaring har de tyrkiske myndigheder således alene efterspurgt hende 3 gange siden hendes udrejse primo 2015. Heller ikke hendes forklaring for Flygtningenævnet om, at familien er blevet pålagt at melde til myndighederne hver 6. måned om hendes og broderens situation kan føre til et andet resultat. Det kan således ikke lægges til grund, at der er udstedt en arrestordre på ansøger. Hendes øvrige familie, som fortsat opholder sig i Tyrkiet, har endvidere ikke været udsat for repressalier fra de tyrkiske myndigheder. Ansøgers deltagelse i demonstrationer under sin studietid har efter hendes egen forklaring ikke medført konflikter med myndighederne. Det forhold, at ansøgers bror er opført på en liste over eftersøgte personer med tilknytning til PKK og har fået asyl i Danmark, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at dette forhold ikke efter det oplyste har medført repressalier for ansøgers familie i Tyrkiet. Det fremlagte materiale under nævnsmødet omkring ansøgers angivelige facebookprofil under et andet navn kan heller ikke føre til en anden vurdering. Det kan således efter en samlet vurdering ikke lægges til grund, at ansøger ved en tilbagevenden til Tyrkiet risikerer asylrelevant forfølgelse eller overgreb, hvorfor ansøger ikke kan opnå asyl, jf. Udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2019/15/MEG
