Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2016. ”Ansøgeren er etnisk tyrker og muslim af trosretning fra Istanbul, Tyrkiet. Ansøgeren har sympatiseret for Gülenbevægelsen og været tilknyttet Kimse Yokmu i perioden 2006 til 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive grundløst fængslet af de tyrkiske myndigheder, at blive udsat for tortur samt at blive slået ihjel på grund af ansøgerens forbindelse til Gülenbevægelsen. Efter kupforsøget i Tyrkiet den 15. juli 2016 blev ansøgeren opmærksom på, at hendes tilknytning til Gülenbevægelsen kunne blive problematisk. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at flere fra ansøgerens familie er blevet anholdt. Endvidere er ansøgerens far samt svigerfar blevet anklaget for at have forbindelse til Gülenbevægelsen. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sin egen families og svigerfamiliens aktiviteter i Tyrkiet og familiernes tilknytning til Gülen og Gülenbevægelsen til grund. Det lægges således til grund, at ansøgerens far og svoger i Tyrkiet har været fængslet og er anklaget, at ansøgerens svigerfar er eftersøgt i Tyrkiet, og at de tyrkiske myndigheder har forsøgt at inddrage svigerfaderens pas. Ansøgeren har forklaret, at hun opsagde sin stilling ved TV-stationen 2009-2010, da hun ventede sit ældste barn. Ansøgeren fik [i sommeren] 2016 forlænget sit pas til udløb [i sommeren] 2020, og ansøgeren udrejste af Tyrkiet på eget pas og uden problemer [i sommeren] 2016. Der er på den baggrund ikke grundlag for at antage, at ansøgeren på grund af egne forhold er efterstræbt af de tyrkiske myndigheder. Ansøgerens søster, der fortsat opholder sig i Tyrkiet, er blevet fyret fra sit job i [en bank], der er tilknyttet Gülen-bevægelsen, men er ikke blevet udsat for andre sanktioner. Der er på denne baggrund og efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger ikke grundlag for at antage, at pårørende til mistænkte Gülen-tilhængere, der ikke selv er profilerede, bliver udsat for forfølgelse eller overgreb, hvilket ligeledes understøttes af, at ansøgeren indrejste i Danmark [i efteråret] 2016 men først ansøgte om asyl [i foråret] 2018, da hun havde fået afslag på opholdstilladelse på andet grundlag. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2019/14/MLVT
