Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Opholdstilladelsen er bortfaldet som følge af udvisning med indrejseforbud i seks år ved dom af [efteråret] 2017 afsagt af Vestre Landsret. Der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31.[I foråret] 2019 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at udlændingelovens § 31, er til hinder for, at den pågældende kan udsendes til Syrien, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. Udlændingestyrelsen har i samme afgørelse herefter vurderet, at der ikke foreligger særlige grunde, som taler for, at klageren skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om klageren må anses for udelukket fra beskyttelse i Danmark. Da klageren er udvist af Danmark, er formodningen imod, at klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. herved udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet skal imidlertid foretage en afvejning mellem de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at ansøgningen om opholdstilladelse imødekommes. Denne afvejning skal foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen, idet klageren isoleret set er konventionsflygtning. Efter Flygtningekonventions art. 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning af det strafbare forholds grovhed i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klager opholdstilladelse. Klager er tidligere straffet ved dom af [sommeren] 2016 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 123, § 266 og § 119. Straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Klager er endvidere straffet ved Vestre Landsret ankedom af [efteråret] 2017 med fængsel i 11 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 123, § 119, og knivlovens § 7, og ved Vestre Landsret ankedom af [foråret] 2019 med fængsel i 50 dage for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119. Klagers familie bor fortsat i Syrien. Klager har oplyst, at han arbejder og har en dansk kæreste men ingen børn. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af den pådømte kriminalitet, at klageren anses for at være domfældt for en særlig farlig forbrydelse, som indebærer, at han betragtes som en fare for samfundet. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på længden af den udmålte straf og forbrydelsens karakter. Herefter, og efter det oplyste om klagers familiemæssige forhold og tilknytning til Danmark, finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2019/49/CHPE
