syri201948

Nævnet hjemviste i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs kurder samt to børn fra Syrien. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2011 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af den oprindelige sag, at ansøgeren frygtede at vende tilbage til Syrien grundet sin tidligere ægtefælles politiske aktiviteter og modsætningsforhold til myndighederne. [I begyndelsen af] 2018 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at klagerens tidligere ægtefælle [A] ikke kunne udsendes til Syrien, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. Udlændingestyrelsen vurderede, at klagerens tidligere ægtefælle ikke var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, og at han isoleret set var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, men at han var udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Udlændingestyrelsen inddrog på den baggrund [i slutningen af] 2018 klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet styrelsen vurderede, at klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen meddelte samtidig klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at klageren har forklaret udbyggende og divergerende på meget væsentlige punkter, der ligger ud over, hvad der kan tilskrives eventuelle misforståelser i forbindelse med tolkning. Det bemærkes, at der ved alle samtaler med klageren har været tolket på Kermanji, som hun har oplyst at forstå. Således forklarede klageren ved samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2011, side […], at hun havde været tilbageholdt af myndighederne to gange, og at hun ikke blev udsat for vold men alene for trusler og verbale forulempelser. Ved den anden tilbageholdelse blev hun skubbet, men blev ikke udsat for fysiske overgreb. Ved samtale [i efteråret] 2018 forklarede klageren, side […], at hun ved den ene tilbageholdelse blev tildelt lussinger og blev truet med voldtægt. Ved fremmøde i Flygtningenævnet dags dato har klageren imidlertid forklaret, at hun faktisk blev voldtaget. Dette er et så væsentligt forhold, at det må medføre afgørende tvivl om klagerens generelle troværdighed. I betragtning af at den seneste forklaring [i efteråret] 2018 blev afgivet mange år efter, at klageren havde forladt Syrien, og tillige efter at hun var blevet skilt, kan Flygtningenævnet ikke tillægge det betydning, at hun oplyser at have været under pres, og at dette medførte, at hun ikke tidligere så sig i stand til at afgive en fuldstændig forklaring. Flygtningenævnet lægger endvidere ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at klageren har forklaret væsentligt forskelligt om, hvor mange gange hun på sin bopæl i Syrien er blevet opsøgt at myndighederne. Ved samtale [i efteråret] 2018 har klageren om sin frygt for at vende tilbage til Syrien udtalt blandt andet: ”Hun er bange for, at myndighederne har registreret hende som forræder, fordi hun er blevet skilt fra [A], og hvis hendes tidligere svigerfar har givet hendes navn til myndighederne.” Dette står i afgørende modsætning til klagerens forklaring dels ved samtale [i foråret] 2011, hvor hun forklarede, at såvel hendes mand som hendes svigerfar var blevet tilbageholdt som modstandere af regeringen, og dels hendes forklaring i Flygtningenævnet, hvor hun også oplyste, at hendes svigerfar havde været tilbageholdt. Foreholdt dette udbyggede klageren sin forklaring yderligere med bemærkninger om, at der muligvis var tale om bestikkelse. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at klagerens forklaring om hendes asylmotiv må tilsidesættes. Flygtningenævnet finder således, at Udlændingestyrelsen med rette har inddraget klagerens opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1, i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Det fremgår imidlertid af sagen, at klageren har tre mindreårige børn, og at to af disse, [B] og [C], har boet mere end otte år i Danmark. Flygtningenævnet finder, at der ikke i den af Udlændingestyrelsen trufne afgørelse [fra slutningen af] 2018 er foretaget en tilstrækkelig vurdering i medfør af udlændingelovens § 26, jf. dagældende udlændingelovens § 19, stk. 7. Flygtningenævnet finder, at der i hvert fald burde have været forsøgt gennemført en samtale med den på afgørelsestidspunktet 16-årige [B] og muligvis også med den på afgørelsestidspunktet 12-årige [C]. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen med henblik på en nærmere vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt de i udlændingelovens § 26 indeholdte hensyn bør føre til, at klagerens opholdstilladelse, uanset ovenstående, ikke inddrages.” syri/2019/48/ajev