Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [byen], Al-Hasakah, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af den oprindelige sag, at klageren som asylmotiv har henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at regimet i Syrien vil slå ham ihjel, fordi han blev betragtet som landsforræder. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han havde hjulpet sin søn, der var i den militærpligtige alder, med at flygte ud af Syrien til […]. De syriske myndigheder havde efterfølgende opsøgt klageren på hans bopæl tre gange med 2-3 dages mellemrum og krævede klagerens søn udleveret. Da klageren blev opsøgt tredje gang, truede myndighederne med at tage klageren, hans ægtefælle og børnene med, hvis klageren ikke udleverede sin søn. Klageren fik af myndighederne direkte at vide, at hvis han ikke udleverede sin søn, ville klageren blive betragtet som landsforræder. Klageren ville blive henrettet på den baggrund. Da myndighederne havde opsøgt klageren for tredje gang, var det sidste gang, klageren var i kontakt med myndighederne. Herefter flygtede klageren sammen med sin familie fra Damaskus til Al-Hasakah. Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af klagerens opholdstilladelse, at Styrelsen har lagt til grund, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, idet klageren under sin asylsag i Danmark bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sit asylmotiv. Udlændingestyrelsen har blandt andet lagt vægt på, at klageren og hans søn har forklaret forskelligt om sønnens alder, da han fik sin militærbog samt måden, hvorpå han fik denne. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at klageren og sønnen har forklaret forskelligt om myndighedernes opsøgning og ransagning af deres fælles bopæl. Udlændingestyrelsen besluttede [i starten af] 2019 på den baggrund at inddrage klagerens opholdstilladelse, idet klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har meddelt klageren opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, som påstået af Udlændingestyrelsen, fordi der efter styrelsens afgørelse er kommet ny praksis vedrørende personer fra Damaskus-området. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med de syriske myndigheder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren og hans søn har forklaret indbyrdes divergerende om en række væsentlige elementer i klagerens asylmotiv, herunder om sønnens alder, da han fik sin militærbog og måden, hvorpå han fik denne, samt myndighedernes opsøgning og ransagning af deres fælles bopæl. Desuden har klageren og hans søn forklaret indbyrdes divergerende om, hvem der hjalp med deres udrejse, og om de blev stoppet ved kontrolposter på turen fra Damaskus til Tyrkiet. Endelig finder Flygtningenævnet, at klagerens forklaring om sønnens alder, der ikke stemmer overens med de øvrige oplysninger i sagen, og klagerens forklaring om, hvordan sønnens alder blev ændret i Tyrkiet, forekommer utroværdig. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, og Flygtningenævnet tiltræder på denne baggrund, at klagerens opholdstilladelse er opnået ved svig. Betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, er således opfyldt. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, § 19, stk. 7, 1. pkt. I forbindelse med behandlingen af sager vedrørende inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, foretages en proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til § 26-hensynene. Efter Flygtningenævnets praksis er der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig udvist en sådan egen skyld, at hensynet til udlændingen selv, herunder om inddragelsen må antages at virke særligt belastende, ikke tillægges samme vægt i afvejningen som i sager, hvor inddragelse efter § 19, stk. 1, nr. 1, overvejes på baggrund af ændringer i den pågældendes hjemland eller andre udefra kommende omstændigheder. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [starten af] 2016. Han hverken taler, læser eller skriver dansk, og han har haft en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet i form af korterevarende praktikophold. Han har ingen fritidsinteresser og er ikke medlem i nogen forening eller bestyrelse. Han bor sammen med sin hustru, og deres fem voksne børn opholder sig tillige i Danmark. Han lider af og modtager behandling for diabetes, forhøjet blodtryk og kolesteroltal samt analfistel. Endelig har han familie i Syrien, hvor hans mor og tre søskende opholder sig. Efter en samlet vurdering finder nævnet, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at det må antages at være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet er derfor også enig med Udlændingestyrelsen i, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og dagældende § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ikke herved har taget stilling til, hvorvidt betingelserne for opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, fortsat er opfyldt.” Syri/2019/47/FAM
