Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan og Sydsudan. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk dinka og kristen fra [by] i det nuværende Sydsudan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren udrejste oprindeligt af sit hjemland som 3-årig på grund af krigen i Sudan, som brød ud i 1983. Klageren har i Danmark fået to børn. Klageren er ikke registreret som far til disse børn. Flygtningenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at klageren er statsborger i Sudan og Sydsudan på baggrund af klagerens oplysninger om, at hans forældre er statsborgere i Sydsudan samt på de foreliggende baggrundsoplysninger om statsborgerskab i Sudan og Sydsudan. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke ved en udsendelse til Sudan eller Sydsudan vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse i Sudan eller Sydsudan efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og at der ikke er grund til at antage, at klageren ved en udsendelse til Sudan eller Sydsudan vil være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han har nogle personlige konflikter med myndigheder, privatpersoner eller grupperinger i Sudan eller Sydsudan. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Sydsudan og Sudan ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at en udsendelse af klageren vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af klagerens blotte tilstedeværelse i landene. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at udlændingeloven § 31, stk. 1 og stk. 2, ikke er til hinder for klagerens udsendelse til Sudan eller Sydsudan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” suda/2019/1/JABP
