Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tamil og hindu fra Trincomalee, Sri Lanka. Ansøgeren har ikke været medlem af eller sympatiseret med noget parti, organisation eller bevægelse. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at myndighederne vil slå ham ihjel, idet de vil have hans jord, og da han har været politisk aktiv i form af deltagelse i demonstrationer. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i perioden fra 2002 til 2006 har deltaget i fem demonstrationer, hvoraf han oplevede problemer med myndighederne ved tre af dem. Den første demonstration, hvor omkring 60 personer deltog, foregik i 2002 i Jaffna, hvor ansøgeren læste på universitetet. Ansøgeren bar navneskilt under demonstrationen, som var en protest imod hærens tilstedeværelse på universitetet og chikane af de studerende. På et tidspunkt blev der råbt, at tamilerne skulle have en selvstændig stat, og demonstrationen blev opløst efter to til tre timer. I forbindelse med demonstrationen gav militærfolkene ansøgeren to lussinger. Fra demonstrationen og frem til ansøgeren forlod universitetet i 2005, oplevede ansøgeren, at han ofte blev chikaneret ved en kontrolpost og anklaget for at være tamilsk tiger. Han bar også navneskilt i forbindelse med at skulle passere kontrolposten. I 2004 deltog ansøgeren i en debat og banner-konkurrence, hvor bannerne indeholdt kritik af myndighederne, og debatten blandt andet omhandlede tamilernes forhold i Sri Lanka. Fem-seks dage efter debatten kom to militærfolk til ansøgerens bopæl. Ansøgeren var dog ikke hjemme, hvorfor det var naboen, som fortalte ansøgeren om opsøgningen, da ansøgeren kom hjem senere på aftenen. Ansøgeren forlod Jaffna dagen efter og rejste til sin hjemby, hvor han talte med sin mor om at forlade universitet. [I begyndelsen af] 2006 blev fem af ansøgerens medstuderende kidnappet og slået ihjel af militæret, da de opholdt sig på stranden i Trincomalee. Ansøgeren selv undslap, selvom militæret forsøgte at stoppe ham. Samme dag, som der blev holdt begravelse for de fem medstuderende, var der en demonstration i Trincomalee, hvor omkring 200 personer deltog. Ansøgeren holdt en tale til demonstrationen. To uger efter demonstrationen opsøgte militærfolk ansøgerens bopæl og bad ansøgeren stoppe med at deltage i demonstrationer, da det ellers ville få konsekvenser. En uge efter militærfolkene havde været på bopælen, blev ansøgerens far stoppet ved en kontrolpost på vej til arbejde. I 2012, da ansøgeren flyttede fra Indien tilbage til Sri Lanka, henvendte han sig på politistationen i Colombo, for at lade sig registrere. I forbindelse hermed blev ansøgeren afhørt om sine politiske aktiviteter og om sin tid i Jaffna. Ansøgeren blev skræmt og vendte derfor ikke tilbage med de papirer, som politiet ellers havde bedt om. I forbindelse med ansøgerens udrejse til Danmark i [foråret] 2015 blev han stoppet i lufthavnen, idet der flere gange var blevet smuglet narkotika gennem Indien og Sri Lanka i ansøgerens navn. Ansøgeren blev også udspurgt om sin tid på universitet og blev advaret, at han ikke måtte deltage i politiske aktiviteter i Danmark. Til støtte for sit asylmotiv om sin jordkonflikt har ansøgeren oplyst, at alle tamiler i september 2006 blev tvunget til at forlade deres ejendom af militæret i byen Sampoor. Siden da har ansøgerens forældre ikke fået lov at tage tilbage, selvom de, senest i 2011, har kontaktet militæret med forespørgsel om at tage tilbage til bopælen. Ansøgeren arver ejendommen, når forældrene dør, men hvis han forsøger at tage tilbage til den, vil han blive slået ihjel. Ansøgeren har ikke selv modtaget trusler, men hans mor har fortalt ham, at det vil være farlig for ham at vende tilbage. Flygtningenævnet kan i det væsentlige – uanset at forklaringen indeholder nogle divergenser - lægge ansøgerens forklaring om, at han har deltaget i nogle demonstrationer i perioden 2002 – 2006, der havde til formål at få militæret til at trække sig fra Jaffna, til grund, og at han to gange er blevet opsøgt af militæret i den forbindelse. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens aktiviteter daterer sig tilbage til 2002 – 2006, og at ansøgeren ikke siden da har oplevet problemer med myndighederne som følge af sin deltagelse i demonstrationerne. Ansøgerens forklaring om, at han oplevede chikanøs adfærd fra myndighedernes side i forbindelse med sin registrering i Colombo i 2012 og ved sin udrejse til Danmark i 2015, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker hertil, at ansøgeren har kunnet rejse ind og ud af Sri Lanka i perioderne 2006 – 2008 og 2008 – 2012 uden at opleve nogen problemer med myndighederne, og at ansøgeren i 2015 fik lov at udrejse og ikke oplevede yderligere problemer i den anledning. Ansøgerens frygt for, at militæret vil slå ham ihjel, hvis han gør krav på at få sin families jord tilbage, kan ikke føre til opholdstilladelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at alle tamiler efter ansøgerens forklaring i 2006 blev tvunget af militæret til at evakuere deres ejendomme i Sampoor, og at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at han skulle opleve problemer med myndighederne, hvis han ved en tilbagevenden til Sri Lanka ville forsøge at få ejendommen tilbage. Ansøgeren har således ikke modtaget trusler fra – eller været i kontakt med – myndighederne angående jorden. Flygtningenævnet har endelig tillagt det vægt, at ansøgeren indrejste i Danmark i 2015 på et visum, der udløb i [begyndelsen af] 2017, men at han først søgte om asyl i Danmark i [efteråret] 2017. Herefter – og da de generelle forhold i Sri Lanka, herunder forholdene for tamiler, ikke i sig selv kan begrunde asyl - finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” sril/2019/7/JAH
