Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst for cirka fire år siden. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst at være etnisk somali og kristen fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af ukendte personer, fordi han er kristen. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de for ham ukendte personer, som slog hans forældre ihjel i 1989. Ansøgeren har videre henvist til, at hans onkel har oplevet konflikter med al-Shabaab, og at derfor frygter al-Shabaab ved en tilbagevenden. Endelig har ansøgeren henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Somalia, fordi han ikke har noget familie eller ingen venner der. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev født i Mogadishu, Somalia [i foråret] 1980, og at han voksede op der indtil han var cirka 11 år. Omkring 1989, da han var ni år, blev hans forældre slået ihjel af ukendte personer, som kom til familiens bopæl om natten. Ansøgeren boede efterfølgende hos sin farbror i Mogadishu Omkring 1991 udrejste ansøgeren af Somalia sammen med sin farbror. De næste 25 år boede ansøgeren i forskellige afrikanske lande, herunder Kenya, Uganda og Tanzania sammen med sin farbror. For cirka fem år siden tog ansøgeren tilbage til Somalia for at udrejse med båd til Libyen. Fra Libyen tog han en båd til Italien. For omkring fire år siden indrejste ansøgeren i Danmark. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet, og at ansøgerens forklaring om, at han kommer fra Somalia forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren ved politiets anholdelse af ansøgeren har oplyst falsk identitet og fremlagt en anden persons id-dokumenter. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens generelle troværdighed herved er svækket. Flygtningenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor han kommer fra. Ansøgeren har til politiet [i vinteren] 2019 oplyst, at han kommer fra et grænseområde mellem Somalia og Kenya. Til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han kommer fra Mogadishu. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvordan han udrejste af Somalia, og hvornår han sidst var der. Til Københavns Politi har ansøgeren [i vinteren] 2018 oplyst, at han for ca. 5 år siden rejste fra Somalia med diverse busser. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han i 1990-1991 sejlede fra Somalia til flere forskellige afrikanske lande, og at han ikke har været tilbage i Somalia siden. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han udrejste af Somalia i 1991, og at han ikke har været tilbage siden. Senere i samtalen ændrede ansøgeren forklaring og forklarede, at han for ca. 5 år siden udrejste af Somalia på ny via båd til Libyen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorfor han taler engelsk, og ikke somali. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han har lært engelsk fordi han har rejst mellem afrikanske lande, hvor der tales engelsk. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hans forældre talte somali sammen, men at de aldrig talte somali til ham, og at han aldrig lærte at tale somali, og at han voksede op med engelsk og swahili. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke kan tale somali, og at han taler engelsk, idet hans barnepige talte engelsk til ham, og hans forældre ikke var så meget hjemme. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han angiveligt aldrig har lært somali forekommer påfaldende og usandsynlig. Det forekommer i den forbindelse ikke sandsynligt, at ansøgeren udelukkende talte engelsk med andre folk, herunder naboer og børn, han legede med som barn, og at han ikke lærte et eneste ord på somali, herunder heller ikke ordene mor og far. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren kun meget begrænset har kunnet forklare om Somalia og hans angivelige hjemområde. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren er statsborger fra Somalia. Flygtningenævnet kan derfor heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om hans onkels angivelige konflikt i Somalia. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hans onkel transporterede dyr og måske også smuglervarer, og at hans onkel var i konflikt med al-Shabaab. Denne konflikt har ansøgeren ikke forklaret om for Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren først søgte asyl [i vinteren] 2018 ca. 3 år i Danmark og i forbindelse med politiets anholdelse af ham. På den baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, herunder ansøgerens forklaring om sine forældres død, hans forklaring om hans onkels konflikt med al-Shabaab, og om ansøgerens frygt for ukendte personer som følge af sin kristne tro, da den må anses for konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/252/snd
