Nævnet omgjorde i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, således at hun meddeles konsekvensstatus og dermed opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk hawiye og muslim fra Gal Heeri, Galgadud, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt af al-Shabaab. Klageren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at hun blev gift med en mand ved navn Ahmed Mahamed Ali. Under deres bryllupsfest henvendte flere medlemmer sig fra al-Shabaab på bopælen, hvorved der opstod tumult og skudveksling. Det resulterede i, at klagerens far blev skudt flere gange og døde som følge heraf. Medlemmerne af al-Shabaab bortførte herefter klageren og bragte hende til al-Shabaabs leder, Abdinur, som sagde til klageren, at hun nu var gift med ham. Klageren blev tilbageholdt på Abdinurs bopæl ca. en måned, hvor hun blev voldtaget og slået flere gange, og der var vagter, som holdt øje med klageren. En dag, da vagterne ikke stod ved døren, flygtede klageren fra Abdinurs bopæl og tog hen til sin landsby. Klageren opholdt sig i sin landsby i fire måneder, hvor hun holdt sig skjult hos forskellige naboer. Hun sov en enkelt nat på sin egen bopæl. Klageren var på dette tidspunkt gravid. I løbet af de fire måneder henvendte al-Shabaab sig på klagerens bopæl, og de truede klagerens mor med, at de ville komme efter hende, hvis de fandt ud af, at hun var med til at holde klageren skjult. Klageren vidste ikke om al-Shabaab var klar over, at hun var gravid, men de havde sagt noget om, at hun skulle stenes til døde, hvis hun var gravid med et uægte barn. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsens afgørelse [ fra foråret] 2014 er ikke begrundet nærmere, men det fremgår af tilladelsesresolution fra [foråret] 2014, at tilladelsen er givet med følgende begrundelse: ”Udlændingestyrelsen finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgers forklaring på en række punkter forekommer utroværdig og usandsynlig, men finder ikke med den fornødne sikkerhed at kunne afvise, at hun ved en tilbagevenden til det syd-centrale Somalia vil være i risiko for asylrelevante overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende.Klageren blev [i sommeren] 2017 indkaldt til en samtale i Udlændingestyrelsen med henblik på at afklare, om grundlaget for hendes opholdstilladelse stadig var til stede. [I sommeren] 2017 fik Udlændingestyrelsen en mail fra klageren om, at det ikke var muligt for hende at møde til en samtale, hvorefter det blev aftalt, at hun skulle partsafhøres skriftligt. [I efteråret] 2017 blev klageren partshørt skriftligt over de generelle forhold i Somalia. Klageren har i partshøringssvaret henvist til, at hun fortsat frygter al-Shabaab. Hun har endvidere henvist til, at hun vil være enlig kvinde ved en tilbagevenden til Somalia, og at faderskabet til hendes barn er ukendt. I forbindelse med sagens behandling ved Flygtningenævnet har klageren endvidere henvist til, at hun frygter, at hendes datter vil blive tvangsomskåret. Klageren har til støtte for dette asylmotiv henvist til, at selv om hun er imod omskæring af datteren, mener hun ikke at kunne modstå presset mod hende for at lade datteren omskære. Klageren har endelig under mødet i Flygtningenævnet henvist til, at hendes ægtefælles familie vil slå hende ihjel. Klageren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at hun er bange for, at ægtefællens familie vil slå hende ihjel, fordi hun ikke kender faderskabet til sit barn. Klagerens ægtefælles familie ved, at klageren er blevet voldtaget, og derfor vil de slå hende ihjel. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren under nævnsmødet har fremstået meget troværdig og har afgivet en sammenhængende forklaring, der fremstår selvoplevet. Nævnet finder, at de divergenser, der er i klagerens forklaring, kan forklares med, at hun er analfabet, ligesom nævnet finder, at divergenserne ikke i øvrigt kan anses for at være centrale for asylmotivet. Flygtningenævnet finder derimod, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb fra sin ægtefælles families side. Nævnet har herved lagt vægt på, at det beror på klagerens egen formodning, at de vil slå hende ihjel, og at denne formodning ikke er yderligere underbygget. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren har sandsynliggjort, at hun som følge af sit oprindelige asylmotiv ved en tilbagevenden vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger efter baggrundsoplysningerne om kvindelig omskæring i Somalia til grund, at kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men at dette i høj grad afhænger af moderens personlighed, og om hun vil være i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Flygtningenævnet lægger efter klagerens forklaring til grund, at hendes ægtefælle også er flygtet fra Somalia og nu opholder sig i Grækenland. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klagerens far er blevet dræbt af al-Shabaab, og at hun ikke ved, om hendes mor er i live, eller hvor moren eventuelt måtte opholde sig, såfremt hun er i live. Flygtningenævnet lægger endelig til grund, at klageren ikke i øvrigt har nær familie i Somalia bortset fra en onkel, som hun ikke har haft kontakt med i mange år. Klageren har forklaret, at hun er imod omskæring af datteren, men at hun mener, at hun ikke vil kunne modstå presset mod hende for at lade datteren omskære. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter nævnets vurdering af klagerens person, at klageren - der i forhold til en tilbagevenden til Somalia må betragtes som en enlig kvinde, idet ægtefællen er flygtet fra Somalia og nu opholder sig i Grækenland - ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra omgivelserne om omskæring af datteren. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren har sandsynliggjort, at hendes datter ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive omskåret mod klagerens vilje. Flygtningenævnet har derfor meddelt klagerens datter, [A], opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og som en konsekvens heraf opfylder klageren betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra sommeren] 2019, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2019/247/imbs
