Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 1997. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er somali og muslim fra Marka Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til sit hjemland, fordi han frygter, at hans mors konflikt, som førte til deres udrejse i 1997, vil få konsekvenser for ham, hvis han vender tilbage til Somalia. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han ikke kan overleve i Somalia, fordi han ikke har nogen relationer i Somalia, og fordi han ikke har noget kendskab til landet. Endvidere har klageren henvist til de generelle forhold i Somalia. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hans mor igennem en længere periode havde konflikter med militsfolk fra Hawiye-klanen, som udsatte hende for fysiske og seksuelle overgreb. Da ansøgerens mors fætter forsøgte at forhindre et overgreb, blev morens fætter slået ihjel af militsfolkene fra Hawiye-klanen. Ansøgerens mor udrejste med ansøgeren fra Somalia i 1997. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens mors asylmotiv, som angår et seksuelt overgreb, som fandt sted i 1997, kan indebære en risiko for, at ansøgeren ved tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for asylbegrundende behandling eller forfølgelse. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb af al-Shabaab, fordi han fremtræder med en vestlig stil og ikke kender til somalisk kultur og sprog og ikke har noget netværk i Somalia. Ansøgeren udrejste af Somalia som 3-årig i 1997 og har ikke været i Somalia siden. Han har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han kun kender nogle få grundlæggende ord på somalisk. Af § 26-afhøringen, som er citeret i byretsdommen af [en nærmere angiven dato i foråret] 2018 fremgår, at han taler ”basissomalisk”, og at der primært bliver talt dansk i hjemmet. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at han har kendskab til somali på et grundlæggende niveau. Han er opvokset i en somalisk familie i Danmark og har derigennem et vist kendskab til somalisk kultur. Det forhold, at ansøgeren har tilegnet sig vestlig levevis kan ikke føre til, at ansøgeren er profileret og som følge heraf risikerer overgreb i sin families hjemby, Marka. Efter de seneste baggrundsoplysninger er området Marka-Qoryooley-Afgooye, som klagerens familie stammer fra, meget ustabilt og under indflydelse af både al-Shabaab og AMISON, og området beskrives som det mest voldelige område i Somalia. Ansøgeren har forklaret, at hans families klan, Shikhal, støtter al-Shabaab, og ansøgeren har på den baggrund ikke sandsynliggjort, at al-Shabaabs indflydelse i Merka udgør en risiko for at ansøgeren udsættes for forfølgelse fra al-Shabaabs side. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Somalia vil risikere dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf som omfattet af udlændingelovens § 31. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/246/LBV
