Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim fra […], Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen […], subklanen […] og subsubklanen […]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede for [et firma], og at han som følge heraf modtog telefoniske trusler fra al-Shabaab. Ansøgeren modtog omkring 40 telefoniske trusler i perioden fra [sommeren] 2014 til [efteråret] 2015. I [efteråret] 2015, da ansøgeren opholdt sig i Uganda i forbindelse med sit arbejde, blev et hotel i Mogadishu udsat for en bombesprængning, hvorved flere af ansøgerens kollegaer afgik ved døden. Ansøgeren tog tilbage til Somalia i november 2015, hvor han fik nyt arbejde i […]. I [foråret] 2016 deltog ansøgeren i en konference i [by i Danmark], hvorefter han tog tilbage til Somalia. I [sommeren] 2016 modtog ansøgeren på ny trusler fra al-Shabaab, hvorefter han udrejste af Somalia. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sine ansættelsesforhold til grund, idet ansøgerens forklaring herom til dels støttes af skriftlige erklæringer. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren blandt andet har arbejdet for [et firma] og for [et ministerium]. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgeren er blevet truet telefonisk af Al-Shabaab i en periode indtil [efteråret] 2015, hvor han rejste til Uganda, og at nogle af ansøgerens kolleger blev dræbt i forbindelse med en bombesprængning på et hotel i Somalia. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent herom, om end han har afgivet en divergerende forklaring om hotellets navn. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse, hvis han vender tilbage til i Somalia. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at Al-Shabaab aldrig har forsøgt at gøre alvor af deres trusler mod ansøgeren, selvom han angiveligt har modtaget omkring 40 telefoniske trusler. På denne baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han i [sommeren] 2016 i […], mens han sad på en café, blev udsat for endnu en telefonisk trussel fra Al-Shabaab, idet forklaringen forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på dette tidspunkt ikke havde modtaget trusler fra Al-Shabaab siden [efteråret] 2015, og at […] er beliggende i […], som ikke er et område, hvor Al-Shabaab har kontrollen eller i særlig høj grad er aktive. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren flere gange er rejst tilbage til Somalia efter at have været i udlandet. Han har således i 2015 blandt andet været i Jordan og Kenya, inden han i [efteråret] tog til Uganda, hvor han var i en måned. Han har endvidere i [foråret] 2016 været en uge i [by i Danmark] til konference. Ansøgerens familie i Somalia har ikke oplevet problemer som følge af ansøgerens situation, ligesom hans ægtefælle, som har uddannet sig blandt andet i England og nu arbejder for NGO’er i Somalia, ikke har oplevet problemer. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/245/CMA
