Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og muslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive udsat for chikane, trusler samt presset til at betale bestikkelse til Abgaal-klanen, som er den dominerende klan i ansøgerens hjemmeområde. Ansøgeren frygter endvidere, at ansøgerens datter vil blive kidnappet eller udsat for seksuelle overgreb, fordi hun er lys i huden. Ansøgeren frygter endvidere, at ansøgerens datter vil blive omskåret. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter de generelle forhold i Somalia. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren og ansøgerens familie udrejste af Somalia til Saudi Arabien i 1982, da ansøgeren var cirka syv år gammel. I 2014 blev ansøgeren gift med en dansk kvinde, hvorfor ansøgeren valgte at rejse tilbage til Somalia med henblik på at søge om familiesammenføring til sin ægtefælle i Danmark. Ansøgeren opsøgte sin families hus, da han tog tilbage til Somalia, hvor ansøgeren opdagede, at en anden person havde overtaget det. Ansøgeren henvendte sig til manden, som boede i huset, og fortalte ham, at han var ejeren af huset. Den pågældende mand afviste dog dette, og han bad ansøgeren om at fremskaffe beviser herfor. Ansøgeren fastholdt, at han var rette ejer, hvorefter manden bad ansøgeren om at forlade huset og truede ansøgeren med, at han ville slå ham ihjel, hvis han så ansøgeren ved huset igen. Ansøgerne opholdt sig herefter hos sin morbror i Medina, Mogadishu, frem til sin udrejse cirka en til to måneder efter. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold, at ansøgeren angiveligt har haft en konflikt med en ukendt mand, der angiveligt har overtaget klagerens families hus i Somalia, ikke har en sådan karakter og intensitet, at det kan sidestilles med asylrelevant forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at der angiveligt er tale om en enkelt episode ved huset, hvor ansøgeren ikke blev udsat for nogen former for overgreb, og at ansøgeren ikke er blevet opsøgt eller truet, mens han opholdt sig i Somalia. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det forhold, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive chikaneret, truet og presset til at betale bestikkelse til personer tilhørende Abgaal-klanen, fordi ansøgeren tilhører en minoritetsklan, kan ikke føre til, at ansøgeren kan meddeles asyl. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke i forbindelse med hans ophold i Somalia har oplevet nogen problemer ud over den angivelige episode nævnt ovenfor, hvor ansøgeren angiveligt konfronterede manden, der boede i ansøgerens families hus, og at det beror på ansøgerens egen formodning, at han vil få problemer med Abgaal-klanen. Det forhold, at ansøgeren har henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hans datter vil blive kidnappet eller udsat for seksuelle overgreb, fordi hun er lys i huden, kan ikke føre til, at ansøgeren får asyl. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at hans datter ikke oplevede nogen konflikter i de en til to måneder, hvor klageren og hans datter opholdt sig i Somalia, og at det beror på ansøgerens egen formodning, at der skulle opstå problemer for hans datter ved en tilbagevenden til Somalia. Det forhold, at ansøgeren har henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hans datter vil blive omskåret, kan ikke føre til, at ansøgeren bliver meddelt asyl. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren selv er modstander af omskæring, og at ansøgeren som eneforsørger for hans datter må antages at kunne modsætte sig, at hans datter omskæres. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at der er tale om en generel frygt for omskæring som følge af de kulturelle normer i Somalia og ikke en konkret konflikt med bestemte personer eller grupper. Flygtningenævnet henviser herunder til de foreliggende baggrundoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens temarapport ”South Central Somalia – Female Genital Mutilation/Cutting” fra 1. januar 2016 (bilagsnummer 513). Flygtningenævnet bemærker endvidere, at de socioøkonomiske forhold i Somalia ikke i sig selv kan begrunde konventions- eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker videre, at de generelle forhold i Somalia ikke i sig selv kan begrunde asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/244/gjey
