I en genoptaget sag om inddragelse af opholdstilladelse besluttede nævnet i oktober 2019, at en mandlig somalisk statsborger fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og tilhører klanen [A], underklanen [B], subklanen [C] og familiekla-nen [D]. Klageren er muslim af trosretning og fra [X], nær [Y], der ligger i Galgaduud-provinsen i Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive tilbageholdt og slået ihjel af al-Shabaab, idet han var flygtet efter, at han var forsøgt tvangshvervet. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at han [ultimo] 2012 blev opsøgt på sin bopæl af al-Shabaab, fordi de ønskede at hverve ham. Klageren nægtede at tilslutte sig al-Shabaab, og han blev derfor fængslet. Klageren har oplyst, at han blev tilbageholdt i tre dage, indtil han flygtede fra fængslet sammen med sine med-fanger. De lavede et hul i væggen og kravlede igennem dette. De flygtede til fods og ankom til en nærliggende by, hvor klageren kontaktede sin mor, der oplyste, at to personer fra al-Shabaab havde opsøgt familiens bopæl, fordi de ledte efter klageren. Herefter udrejste klageren af Somalia. Til partshøringssamtale i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 og under Flygtningenævnets møder [i efteråret] 2018 og [i efteråret] 2019 har klageren fastholdt sit oprindelige asylmotiv. Klageren har yderligere gjort gældende, at han ved en tilbagevenden til Somalia på nuværende tidspunkt vil blive betragtet som spion fra Vesten, og at han derfor vil blive dræbt. Flygtningenævnet bemærker først, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages efter udlændinge-ovens § 19, stk. 1, nr. 1, når grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere til stede. Det fremgår af Udlændingestyrelsens oprindelige beslutning om at meddele klageren opholdstilladelse, at Udlændingestyrelsen har lagt klagerens forklaring til grund, og at klageren således havde et individuelt asylgrundlag i forhold til al-Shabaab. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har ved afgørelserne [fra efteråret] 2017 og [efteråret] 2018 imidlertid fundet, at klagerens forklaring om sit modsætningsforhold til al-Shabaab ikke kunne lægges til grund. Flygtningenævnet bemærker, at det ved en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse med henvisning til, at grundlaget er urigtigt, er myndighederne, der har bevisbyrden for, at dette er tilfældet. Flygtningenævnet bemærker videre, at klageren har afgivet forklaring for henholdsvis Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet med års mellemrum i alt fire gange. Forklaringen må anses for fastholdt på de centrale punkter. Forklaringen indeholder dog visse mindre udbygninger/divergenser. Disse udbygninger og divergenser er dog ikke af et sådant omfang og karakter, at de giver tilstrækkeligt sikkert grundlag for nu at konstatere, at grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt. Flygtningenævnet lægger således klagerens forklaring om sit individuelle modsætningsforhold til al-Shabaab til grund. Det må efter de foreliggende baggrundsoplysninger videre lægges til grund, at al-Shabaab fortsat har kontrollen i klagerens hjemområde. Betingelserne for at inddrage opholdstilladelsen er således ikke til stede. Flygtningenævnet ophæver således afgørelserne [fra efteråret] 2017 og [efteråret] 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at der ikke er grundlag for at anse klageren for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet klagerens asylmotiv ikke er omfattet af de grunde, der er nævnt i Flygtningekonventionen.” soma/2019/240/thv
