Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Inddragelse Naegtelse af forlaengelse
Nævnet meddelte i september 2019 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er muslim fra Xarardheere, Mudug, Somalia. Klagerens hovedklan er Hawiye. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor oplyst, at medlemmer af al-Shabaab [i sommeren] 2013 opsøgte hendes morbror, da de ønskede at få klageren gift med et af deres medlemmer. Klageren nægtede dette, hvorefter hun udrejste af Somalia [i sommeren] 2013. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen lagde desuden klagerens forklaring om sine konflikter til grund. Flygtningenævnet kan på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger lægge til grund, at klagerens hjemby, Xarardheere, fortsat er kontrolleret af al-Shabaab. Klageren har under samtalen med Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet forklaret divergerende på flere væsentlige punkter om sit oprindelige asylmotiv, herunder om al-Shabaab kom til stede ved hendes bopæl i forbindelse med ønsket om ægteskab, mens familien var til stede, om den pågældende [A] var udlænding, om hendes morbror var med helt eller delvist under flugten fra Xarardheere til Galkayo, og om hendes morbror og bror har været fængslet som følge af hendes flugt. Flygtningenævnet finder det derfor ikke godtgjort, at hun har været særligt profileret overfor al-Shabaab. Efter Flygtningenævnets praksis findes de generelle forhold for beboere i al-Shabaab dominerede områder ikke at være omfattet af betingelserne for asyl i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder det utroværdigt, at klageren, selv om hun har samtaler med sin mor 3-4 gange om året, er ubekendt med, hvor både hendes to brødre og hendes morbrødre befinder sig. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun er uden mandligt netværk. Særligt idet klageren ikke tidligere har nævnt konflikter med al-Shabaab som følge af hendes religion, finder Flygtningenævnet ikke, at hun har sandsynliggjort, at dette er asylbegrundende. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om inddragelse af klagerens opholdstilladelse må anses at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og opvokset i Xarardheere, hvor hun har boet indtil sin udrejse i 2013. Hun indrejste i Danmark [i sommeren] 2013 som […]-årig. Hun har nu haft lovligt ophold i Danmark i godt 6 år. Hun fik opholdstilladelse [i efteråret] 2013. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at klageren dels har taget et højskoleophold og har gennemført sprogkursus 2. Hun har ligeledes gennemført en social- og sundhedshjælperuddannelse, som blev afsluttet [primo] 2019. Hun har siden [efteråret] 2018 været ansat som tilkaldevikar, som uuddannet social- og sundhedspersonale i […] fra [efteråret] 2018 og som uddannet tilkaldevikar som social- og sundhedshjælper samme sted fra [foråret] 2019. Det fremgår, at hun har haft et betydeligt antal timer. Der er ligeledes fremlagt udtalelser fra dels hendes nærmeste chef, dels hendes kollega og andre. Klageren har endeligt under mødet demonstreret, at hun i nogen grad har været i stand til at gennemføre mødet uden brug af tolk. Efter en samlet og konkret vurdering af oplysningerne om klagerens personlige forhold finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra primo] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2019/237/ajev
