Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og tilhører Geladi-klanen, underklanen Goob Roon, og klageren er muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har i forbindelse med sin oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af al-Shabaab, som beskyldte ansøgeren for at have slået en af deres lokale ledere ihjel. Klageren har under sin sag om nægtelse af forlængelse fastholdt sit asylmotiv. Uanset der er visse divergenser mellem klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv i forhold til hans forklaring under asylsagen, kan Flygtningenævnet lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Klageren genindrejste i Somalia [sommer] 2015 med henblik på at tage varigt ophold, og klageren opholdt sig i Somalia, hos moderen og på sin oprindelige bopæl, i cirka otte måneder, før han efter sin egen forklaring oplevede problemer. På denne baggrund, og da det forekommer særdeles usandsynligt, at nogle al-Shabaab-medlemmer syv år senere skulle genkende klageren – og først efter cirka otte måneders ophold opsøge ham, finder Flygtningenævnet, at klagerens oprindelige konflikt med al-Shabaab må betragtes som afsluttet. Ansøgeren har forklaret, at han efter mange måneders ophold i Somalia og 20 dage før sin udrejse, blev tilbageholdt af al-Shabaab, da han sad sammen med nogle unge mennesker på en cafe og tyggede khat. Da klagerens konflikt med al-Shabaab, jf. det ovenfor anførte, må betragtes som afsluttet, og da klageren efter sin egen forklaring igen blev løsladt efter at have betalt løsepenge, må konflikten, uanset der også er visse divergenser i ansøgerens forklaring herom, betragtes som en isoleret kriminel handling, der er afsluttet med klagerens betaling af løsepenge. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han på nuværende tidspunkt har en individuel konflikt med al-Shabaab eller andre. Menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i Mogadishu er forbedret på en sådan måde, at en person ikke, ved sin blotte tilstedeværelse, længere risikerer overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3, ligesom AMISOM kontroller Mogadishu. Klageren kan ikke betragtes som profileret i forhold til al-Shabaab. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse er derfor til stede, og der er ikke på baggrund af sikkerhedssituationen i Mogadishu grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Flygtningenævnet har omkring klagerens tilknytning til Danmark lagt vægt på, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark i cirka fem et halvt år, at han har gennemført Prøve i Dansk 2, men ikke bestået, har danske og somaliske venner i Danmark og er medlem af Somalisk Forening, at han ikke har haft arbejde og ikke har gennemført en uddannelse i Danmark, ikke har familiemæssig tilknytning til Danmark, og at han har opholdt sig i Somalia i ni måneder i perioden fra [sommer] 2015 til [forår] 2016. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det vil virke særligt belastende for klageren at nægte at forlænge hans opholdstilladelse. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1 er derfor opfyldte. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/231/gjey
