Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali, sunni-muslim og oprindeligt fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen […], subklanen […] og familieklanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter ikke at kunne modtage den nødvendige sundhedsbehandling, fordi han tilhører en mindretalsklan og ikke har råd til selv at betale for behandlingen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans families hus i Mogadishu i 2008 blev tilfældigt ramt under et raketangreb, som al-Shabaab stod bag. Ansøge-rens mor blev slået ihjel under angrebet, mens ansøgeren fik skader i maven. Ansøgeren var ef-terfølgende hospitalsindlagt i et år. Da han blev udskrevet, flyttede han ind hos sin morbror, der forsørgede både ham og hans søskende. Efter et stykke tid fik ansøgeren smerter i maven, og sammen med sin morbror opsøgte han derfor et sundhedscenter. I forbindelse med besøget på sundhedscentret oplyste de, hvordan ansøgeren var blevet påført sine skader. Derefter blev ansø-gerens morbror ringet op af al-Shabaab, der truede med at slå både ansøgeren og hans morbror ihjel, hvis de kontaktede sundhedsmyndighederne igen. De fortsatte dog med at opsøge sund-hedsmyndighederne, når de havde brug for behandling. Hver gang de havde modtaget behand-ling, blev de ringet op af al-Shabaab, der truede med at slå dem ihjel. Ansøgerens morbror blev desuden skudt i armen, efter deres andet besøg på sundhedscentret. I 2013 flyttede ansøgeren og hans morbror til Kismayo, fordi de ønskede at undslippe al-Shabaab. Ansøgerens morbror fort-satte dog med at modtage telefoniske trusler fra al-Shabaab. Ansøgeren har desuden oplyst, at de ikke havde adgang til sundhedsbehandling i Kismayo, fordi de tilhørte den forkerte klan og ikke havde råd til selv at dække behandlingsomkostningerne. Ansøgeren modtog derfor primært be-handling af udenlandske læger, der kom til byen nogle gange om året. Ansøgeren udrejste fra Somalia [sommeren] 2018, og hans morbror er sidenhen flyttet tilbage til Mogadishu, hvor han arbejder som politibetjent. Indledningsvist bemærkes, at flygtningenævnet efter ansøgerens for-klaring lægger til grund, at han aldrig personligt har haft kontakt med eller direkte konflikter med al-Shabaab, ligesom nævnet lægger til grund, at det, de to gange, hvor ansøgeren og hans familiemedlemmer er kommet til skade, er sket som led i generelle krigs- og kamphandlinger i Mogadishu, hvor ansøgeren og familiemedlemmerne har opholdt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det er under disse omstændigheder ikke troværdigt, at al-Shabaab i først de fem år fra 2008 til 2013 gentagne gange skulle have truet ansøgeren og dennes morbror med den begrundelse, at de modtog behandling for deres skader, og at truslerne skulle være fortsat også, selvom morbroren flere gange skiftede telefonnummer. På samme måde er det utroværdigt, at al-Shabaab skulle være fortsat med at true, da ansøgeren og morbroren i 2013 flyttede til Kismayo, uden på noget tidspunkt at gøre alvor af deres trusler. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter ansøgerens forklaring lægges til grund, at hverken han selv eller morbroren var særligt pro-filerede i forhold til al-Shabaab. Endelig bemærkes, at ansøgerens morbror fortsat opholder sig i Somalia, og at der ikke er sket ham noget, heller ikke selvom han efter ansøgerens udrejse er rejst tilbage til Mogadishu, hvor han i dag arbejder for de somaliske myndigheder. Den omstæn-dighed, at ansøgeren ved henvendelse til sundhedsmyndighederne i Somalia har følt sig chikane-ret og udsat for forskelsbehandling kan ikke begrunde, at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og det samme gælder den omstændighed, at han tilhører en mindretals-klan. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet ikke, at den generelle vold i Mogadishu eller Kismayo har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til disse byer, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stad-fæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/230/thv
