Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører hovedklanen Shikhaal, subklanen Loobage og subsubklanen […]. Han er fra Qoryooleey, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af repræsentanter fra al-Shabaab, idet han har unddraget sig deltagelse i jihad. Han har til støtte herfor oplyst, at han blev opsøgt af repræsentanter fra al-Shabaab på en restaurant, drevet af hans mor, [i slutningen af] 2012. De sagde, at klageren havde nået en alder, hvor han skulle deltage i jihad og forlangte, at han skulle møde dagen efter. Klageren forlod Qoryooleey næste morgen og rejste til Mogadishu. Mens han opholdt sig i Mogadishu, blev han truet telefonisk af en repræsentant fra al-Shabaab. Klageren udrejste efterfølgende illegalt af Somalia [i starten af] 2013. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter den kvinde, som har slået hans mor ihjel, idet kvinden og hendes familie vil tro, at klageren kan finde på at hævne sig og derfor vil slå ham ihjel, ligesom han frygter, at han selv vil kunne finde på at hævne sig. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Udlændingestyrelsen ikke fandt at kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til sit hjemområde i Somalia ville risikere overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8. Der skal efter bestemmelsen ved en sådan afgørelse tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen. Flygtningenævnet lægger i lighed med Udlændingestyrelsen klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab til grund, men er enig med Udlændingestyrelsen i, at der ikke holdepunkter for at antage, at klageren på nuværende tidspunkt må anses for værende særligt profileret i forhold til al-Shabaab, og at det derfor ikke længere kan lægges til grund, at klageren, ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for asylrelevante overgreb fra al-Shabaab. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at episoden, der gav anledning til konflikten, fandt sted i 2012 og var et led i al-Shabaabs generelle tvangsrekruttering, at klageren kun blev opsøgt en gang af al-Shabaab, og at han efterfølgende alene blev kontaktet en gang telefonisk. Nævnet har videre lagt vægt på, at Qoryooleey ifølge baggrundsoplysningerne om situationen i Somalia i længere tid har været kontrolleret af AMISOM. Det forhold, der har begrundet klagerens opholdstilladelse, har herefter ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb fra al-Shabaab. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at klageren har en konflikt med en kvinde, der angiveligt har slået hans mor ihjel. Nævnet har herved lagt vægt på, at det alene beror på klagerens egen formodning og ikke er sandsynliggjort, at det var den pågældende kvinde, der slog klagerens mor ihjel, og at hun skulle have overtaget klagerens mors restaurant og hjem. På denne baggrund kan det samlet lægges til grund, at klageren ikke har nogen konkret og individuel risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Somalia, ligesom heller ikke de generelle forhold i Qoryooleey kan begrunde, at klageren meddeles opholdstilladelse. Om den generelle sikkerhedssituation i Somalia henvises i det hele til de baggrundsoplysninger om situationen i Somalia, som er gengivet i Udlændingestyrelsens afgørelse og partshøringsskrivelse, og til Flygtningenævnets nyere praksis i øvrigt. Spørgsmålet for nævnet er herefter, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019), finder denne ikke anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere udlændingelovs § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Det hedder i ovennævnte forarbejder (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) i beskrivelsen af de kriterier for inddragelse af opholdstilladelse, der gælder i denne sag bl.a.: ”2.1.6.1. Tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1 Ved Udlændingestyrelsens vurdering af en udlændings tilknytning til det danske samfund lægges navnlig vægt på varigheden af udlændingens ophold her i landet, udlændingens dokumenterede danskkundskaber og tilknytning til det danske arbejdsmarked samt hvorvidt udlændingen har gennemført en uddannelse her i landet og opnået tilknytning til det danske foreningsliv. Hensynet til en udlændings lovlige ophold kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i cirka 5 år eller mindre, skal som udgangspunkt have gjort en helt særlig indsats for at integrere sig, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i mere end 5 år, men færre end 10 år, skal som udgangspunkt have dokumenterede danskkundskaber og have været i beskæftigelse og/eller under uddannelse, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende. Hvis en udlænding har opholdt sig i Danmark i cirka 10 år eller mere, er udgangspunktet, at varigheden af opholdet her i landet indgår med særlig vægt ved vurderingen af, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig belastende. Det er dog fortsat en betingelse, at udlændingen herudover har gjort en aktiv indsats for at integrere sig her i landet - også inden for de seneste år - f.eks. via beskæftigelse, dokumenterede danskkundskaber eller deltagelse i foreningsliv med integrationsfremmende aspekter. Kendskab til det danske sprog anses for at være af væsentlig betydning for en udlændings integration og dermed for den pågældendes tilknytning til Danmark. På den baggrund lægges der derfor vægt på beståede prøver i dansk. Hensynet til en udlændings dokumenterede danskkundskaber kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Hensynet til en udlændings tilknytning til det danske arbejdsmarked eller en udlændings igangværende eller færdiggjorte uddannelsesforløb i Danmark kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Det indgår dog med særlig vægt ved vurderingen, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særligt belastende, hvis en udlænding har været i fuldtidsbeskæftigelse i ca. 3 år eller deltidsbeskæftigelse i ca. 5 år eller har færdiggjort en videregående uddannelse i Danmark og efterfølgende er kommet i relevant beskæftigelse. Hensynet til en udlændings deltagelse i foreningsliv eller fritidsinteresser kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget.” Klageren, der nu er 26 år, kom til Danmark som 20-årig i [efteråret] 2013. Han blev meddelt opholdstilladelse i Danmark [i slutningen af] 2013. Han er født i Somalia, hvor han er statsborger og har opholdt sig indtil udrejsen i 2013. Han har ikke opnået fast tilknytning til det danske arbejdsmarked, har ikke gennemført et uddannelsesforløb eller i øvrigt engageret sig aktivt i foreningslivet i Danmark. Han har bestået Dansk Prøve 2 og har været i praktik i henholdsvis Jysk i tre måneder, MENU i seks måneder og Struer Gymnasium i tre måneder. Han har gennemført 10. klasse. Han har ingen familie eller tilknytning til herboende personer, og han har efter det oplyste ikke nær familie i Somalia. Han er sund og rask. Efter en samlet vurdering heraf finder nævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende i den tidligere udlændingelovs § 26’s forstand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/218/HHU
