Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Hawiye, underklanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al Shabaab, idet de i 2008 anklagede ham for at samarbejde med myndighederne og skød ham i brystet. Klageren har endvidere anført, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil blive betragtet som spion fra vesten af al Shabaab. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Klageren gav ikke møde for Flygtningenævnet efter at have været behørigt indkaldt via e-boks. Klagerens advokat har for nævnet forklaret, at klageren i en længere periode ikke har haft fast bopæl i Danmark, men at han har boet hos venner rundt omkring. Klageren mødte heller ikke frem til mødet med advokaten forinden nævnsmødet. Flygtningenævnet besluttede herefter, at sagen skulle behandles på det foreliggende grundlag, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på en række punkter forekommer divergerende og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren til samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2012 forklarede, at han i [efteråret] 2008 blev stoppet i Walad-weyne, da han kørte i bil. Han kunne ikke kende dem, der stoppede hans bil, da de var maskerede. De skød ham i brystet. Han forklarede ikke, at han også skulle være blevet skudt i benene. Til partshøringssamtalen [i foråret] 2017 forklarede klageren derimod, at der var tale om to forskellige episoder. Den ene, hvor han blev skudt i benet og den anden, da han blev skudt i brystet. Det var [A] og [B], der skød ham i brystet, mens det var nogen ukendte, der skød ham i benet. Han forklarede først, at begge de gange han blev forsøgt skudt var, mens han kørte lastbil. Senere forklarede han imidlertid, at han kørte lastbil, da han blev skudt i benet, mens han stod på vejen i Mogadishu, da han blev skudt i brystet. Flygtningenævnet finder ikke, at disse divergenser, der er helt centrale for klagerens asylmotiv, kan forklares ved tolkeproblemer, idet klageren har underskrevet referatet fra [sommeren] 2012 uden bemærkninger og oplyst, at han har forstået tolken. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at klageren efter sin forklaring opholdt sig i Somalia i en længere periode efter [efteråret] 2008 uden at opleve problemer. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren ved udrejsen af Somalia havde en konflikt med al-Shabaab. Klagerens forklaring om, at han en gang i Danmark er blevet ringet op af [A] og [B] kan ikke føre til en anden vurdering henset til, at nævnet har forkastet klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab som utroværdig. Sammenfattende finder nævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af sine individuelle forhold. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i klagerens hjemområde, finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i Mogadishu, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse, og at ændringerne ikke af ren midlertidig karakter, hvorfor en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Ved vurderingen af, om inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at være særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lægger Flygtningenævnet vægt på, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [sommeren] 2012. Han har ikke gennemført et uddannelsesforløb. Klageren har efter en praktikperiode hos McDonalds været fast ansat her siden [efteråret] 2015, men er nu ophørt hermed. Klageren har således ikke opnået fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Klageren er ugift, sund og rask og har ingen børn. Han har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark og har fortsat en række familiemedlemmer i Somalia, hvor han er født og opvokset og har boet, indtil han udrejste som ca. 20-årig. Han har bestået prøven i dansk 2 og taget 9 klasse. Han er ikke medlem af nogen foreninger og har ikke fritidsinteresser. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/217/HHU
