Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim fra Jamaame, Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen [klannavn]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for fysiske overgreb af al-Shabaab, fordi ansøgerens far havde problemer med dem, inden han døde. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter ikke at få respekt fra myndighederne på grund af sit klantilhørsforhold. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans problemer begyndte efter, at al-Shabaab overtog kontrollen over hans hjemby, Jamaame, i 2011. Det betød, at man skulle betale skat til al-Shabaab. Fra 2011-2013 betalte ansøgerens far skat til al-Shabaab. Det var meget hårdt at leve under al-Shabaab. Al-Shabaab gjorde herefter Omar fra Beymal Man-klanen til Emir. Omar havde hadet ansøgerens far, fordi han havde en god forretning. I 2013 angav Omar ansøgerens far til al-Shabaab. Al-Shabaab beskyldte faren for at være spion for myndighederne. Ansøgerens far blev slået ihjel af Omar i den femte måned i 2013 i byen Jamaame. To uger senere rejste ansøgeren til Mogadishu. I december 2013 flyttede ansøgeren til Kismayo for at finde arbejde. I 2014 blev ansøgeren stoppet ved en al-Shabaab kontrolpost. Al-Shabaab undersøgte ansøgeren for at se, om han havde tygget khat. Ansøgeren blev i den forbindelse slået med en geværkoble i ribbenet og i munden. Ansøgeren blev derefter bedt om at løbe, før de skød ham. Ansøgeren så ikke disse personer igen. En dag, i midten af 2016, blev ansøgeren opsøgt af sin daværende kærestes bror og hans tre venner ved et fiskemarked. Ansøgeren blev slået og fik at vide, at han skulle holde sig væk fra sin kæreste. Ansøgeren afbrød herefter kontakten med hende, og han har ikke haft yderligere problemer med hendes familie. Ansøger udrejste herefter af Somalia i 2018. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, men finder, at dette ikke kan føre til, at han meddeles asyl i Danmark. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge til grund, at ansøgeren personligt er blevet truet i løbet af de to uger fra faderens forsvinden og frem til, at ansøgeren forlod Jamaame i 2013. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende herom, idet han først under nævnsmødet har forklaret om disse trusler, selvom han til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2018 nøje blev udspurgt, om han oplevede konkrete problemer i de to uger, hvortil han svarede, at livet var umuligt på grund af beskyldninger, men der foregik ikke noget fysisk. Flygtningenævnet har således lagt til grund, at ansøgeren ikke har haft nogen personlig konflikt med al-Shabaab i sin hjemby Jamaame, hvor han opholdt sig i to uger efter faderens forsvinden i 2013. Flygtningenævnet har endvidere lagt til grund, at ansøgeren har opholdt sig i Somalia frem til januar 2018 uden at blive udsat for forfølgelse eller overgreb fra al-Shabaab i den anledning. Det beror således alene på ansøgerens egen formodning, at han vil være i risiko som følge af, at Omar angiveligt stod bag drab på ansøgerens far i 2013. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens øvrige konflikter med al-Shabaab beror på helt tilfældige forhold. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens konflikt med en tidligere kærestes bror og hans venner ikke kan begrunde asyl, idet ansøgeren ikke har oplevet problemer i den anledning siden overgrebet i 2016, selvom han fortsat opholdt sig i Somalia indtil januar 2018. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forhold, at ansøgeren frygter at få problemer, fordi han tilhører [klannavn], ikke kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder endelig, at de generelle forhold i Jamaame ikke i sig selv kan begrunde asyl, selvom byen må antages at være kontrolleret af al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger herved til grund, at ansøgeren ikke er profileret over for al-Shabaab. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/216/FAM