Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim fra […] Somalia. Ansøgeren har oplyst, at han tilhører hovedklanen [A], underklanen [B] og familie-klanen [C]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for vold, undergivet tortur, vilkårlig rettergang eller slået ihjel af al-Shabaab, fordi han har solgt mad fra en bod til regeringsansatte. Herudover har ansøgeren oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af de somaliske myndigheder, fordi han har været anholdt flere gange. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han og hans bror solgte mad fra en bod på gaden. I [efteråret 2015] henvendte personer fra al-Shabaab sig i boden og sagde, at de ikke måtte sælge mad til regeringsansatte. Et par uger senere henvendte personer fra al-Shabaab sig igen i boden. De truede med at straffe ansøgeren og hans bror, hvis de ikke gjorde, hvad de havde fået besked på. [Primo 2016] opsøgte personer fra al-Shaabab endnu engang boden. De sagde nu, at de var nødt til at straffe ansøgeren og hans bror, fordi de fortsat solgte mad til regeringsansatte. Ansøgeren har oplyst, at al-Shabaab på ny opsøgte boden 3-4 uger derefter. Cirka to uger efter den seneste opsøgning kontaktede al-Shabaab ansøgerens bror telefonisk og sagde, at de skulle købe deres begravelsesklæder. Ansøgeren har oplyst, at de nogle uger herefter lukkede boden kl. 12.00, hvorefter ansøgeren tog hjem, mens hans bror tog i moskéen. Efter at ansøgeren var kommet hjem, blev der pludselig banket på døren. Personer fra al-Shabaab havde bragt liget af ansøgerens bror til bopælen. Broren var blevet skudt i hovedet, og ansøgerens mor faldt om ved synet af liget. Nogle timer senere ringede brorens mobiltelefon, som lå i hans lomme. Faren besvarede opkaldet. Det var al-Shabaab, der fortalte ham, at han nu skulle han bekymre sig om sin anden søn. Om natten sørgede faren derfor for, at ansøgeren blev iklædt burka, hvorefter de kørte til Mogadishu i bil. Ansøgeren opholdt sig i Mogadishu i fem dage, indtil han [i vinteren 2016] udrejste fra Somalia til Kenya. Ansøgeren har desuden oplyst, at han i [foråret 2017] fik at vide, at hans far var blevet slået ihjel i Somalia. Herudover har ansøgeren forklaret, at han i perioden fra 2012 til 2016 har været tilbageholdt af de somaliske myndigheder seks gange. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og utroværdigt om sit asylmotiv. Ansøgeren har navnlig forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Han har således ikke nævnt, at han har været tilbageholdt fem gange af myndighederne i sit asylskema, men først forklaret om dette under samtalerne med Udlændingestyrelsen. Ansøgerens forklaring om konflikten med al-Shabaab fremstår dertil usammenhængende og helt overordnet uden deltaljer. Det fremstår i den forbindelse usammenhængende og dermed utroværdigt, at ansøgeren og hans bror blev ved med at holde boden åben trods dødstrusler på grund af familiens meget dårlige økonomi, når han efter broderens død kunne udrejse samme aften via en rejse arrangeret og betalt af hans far. Det bemærkes, at ansøgerens forklaring om, at han ikke har kendskab til, hvordan faren arrangerede og betalte for en lang rejse, der inkluderede flere flyrejser fra [Somalia]til Danmark, på samme baggrund tilsidesættes som konstrueret til lejligheden. Ansøgerens forklaring om al-Shabaabs fem opsøgninger i boden fremstod generelt udetaljeret og overordnet og bar således ikke præg af, at ansøgeren rent faktisk havde oplevet opsøgninger fra al-Shabaabs side. Ansøgeren har dertil forklaret divergerende om omstændighederne ved sin brors død. Han har således over for Udlændingestyrelsen forklaret, at hans bror tog i moskeen, mens han selv tog hjem, mens han under nævnsmødet forklarede, at hans bror tog i moskeen, mens han selv tog hjem for at gå på toilettet, hvorefter han også selv tog i moskeen. Ansøgeren var ikke under nævnsmødet var i stand til at redegøre nærmere for den nævnte udbygning eller forklare nærmere om konflikten med al-Shabaab og familiens økonomiske prioriteringer i forbindelse med udrejsen. Herefter, og efter en samlet vurdering tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring og finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er asylbegrundende forfulgt eller risikerer at blive det ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/206/thv
