Nævnet meddelte i oktober 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk ingusjetier og muslim fra Karabulak, Ingusjetien i Rusland. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af Ruslands Føderale Sikkerhedstjeneste, FSB. Klageren har til støtte herfor henvist til, at en af hans venner blev slået ihjel af sikkerhedstjenesten, fordi vennen havde forbindelser til en terrorgruppe og havde leveret mad og andre fornødenheder til dem, i hvilken forbindelse klageren havde hjulpet vennen med at stille bil til rådighed uden at vide, at det var oprørere, han hjalp. Vennen blev dræbt af FSB, og det samme gjorde en af deres fælles venner. Klageren har videre oplyst, at hans farbror, der arbejdede i sikkerhedstjenesten, oplyste klageren om, at hans navn fremgik af en liste hos FSB, og rådede derefter klageren til at forlade landet hurtigst muligt. Klageren har derudover oplyst, at sikkerhedstjenesten slog hans far ihjel i forbindelse med, at de opsøgte klagerens bopæl for at få fat på klageren, og at de i samme forbindelse anholdte hans bror. Indledningsvist skal nævnet bemærke, at nævnet ikke er bundet af at lægge de faktiske omstændigheder til grund, som er lagt til grund ved bedømmelsen af den mandlige klagers mors og brors sager. Flygtningenævnets flertal finder, at den mandlige klager i det væsentlige forklaret konsistent om sin konflikt med de russiske myndigheder, herunder om den hjælp han, uden at være klar over det, har ydet til vennen [A’s] forbindelser i oprørsbevægelsen, drabene på vennerne [A] og [B], sikkerhedsstyrkernes opsøgning af klagerens families hjem, drabet på faren og flugten i forbindelse med, at sikkerhedsstyrkerne opsøgte familien. Den omstændighed, at den mandlige klager på visse punkter har forklaret divergerende i forhold til sin mor og bror, kan ikke føre til et andet resultat, idet forskellene hovedsageligt vedrører forhold, som er sket, efter den mandlige klagers flugt, og forhold, som han ikke selv har oplevet, men har fået fortalt om fra andre. Den omstændighed, at den mandlige klager i forbindelse med sagen vedrørende nægtelse af forlængelse af hans opholdstilladelse knap 6 år efter udrejsen fra Rusland har haft svært ved at huske visse detaljer, tids- og datoangivelser, kan efter flertallets opfattelse ikke føre til, at forklaringen tilsidesættes som bevidst urigtig med den konsekvens, at opholdstilladelsen kan nægtes forlænget som følge af svig. Nævnets flertal har ud over det tidsmæssige forløb lagt vægt på, at den mandlige klager på tidspunktet for samtalerne i forbindelse med inddragelsessagen havde psykiske problemer og var udfordret på sine personlige forhold i og med, at han og den kvindelige ansøger var blevet skilt. Idet flertallet herefter fortsat finder, at den mandlige klager ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for forfølgelse eller for overgreb fra de russiske myndigheders side, ændrer nævnet herefter Udlændingestyrelsens afgørelse og forlænger den mandlige klagers opholdstilladelse, så han fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Rusl/2019/9/CRT
