Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra landsbyen [A], distriktet Naterechni, Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af myndighederne, idet en myndighedsperson ved navn [B] vil giftes med hende. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes far i begyndelsen af [måned i foråret] 2018 fandt nogle patroner på deres landbrugsjord, som han afleverede til myndighederne. Ansøgerens far blev anholdt og mistænkt for, at patronerne tilhørte ham. Han blev løsladt efter tre dage med hjælp fra en nabo og afdelingschefen i landsbyen, [B]. [B] kom efterfølgende til deres bopæl for at undersøge jorden. Han kom efterfølgende flere gange på bopælen og drak te med ansøgerens far. Efter omkring otte til ti besøg kom byens imam og to mænd til bopælen og fortalte ansøgerens far, at [B] ønskede, at ansøgeren skulle være hans fjerde ægtefælle. Ansøgerens far bad om en uges betænkningstid, hvilket han fik. Ansøgeren ønskede ikke at blive gift med ham, men hendes far var bekymret for, at de ville få problemer og arrangerede ansøgerens udrejse, der fandt sted den [dato i foråret] 2018. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og utroværdigt om flere centrale forhold vedrørende asylmotivet. Ansøgeren har således navnlig forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik fra hendes far fandt patronerne, til hun udrejste. Hun har således til første samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at der gik ca. 2-3 uger, mens hun til den senere samtale forklarede om forhold, som samlet set gjorde, at der gik ca. 5 uger, hvilket hun fastholdt under nævnsmødet. Hun har tillige forklaret divergerende om, hvornår hun kontaktede naboen for at få sin far løsladt. Hun har således først forklaret, at hun kontaktede naboen dagen efter farens tilbageholdelse og senere under nævnsmødet, at hun kontaktede naboen tre dage efter farens tilbageholdelse. Hun har forklaret divergerende om, hvornår [B] kom tilbage efter det første besøg, herunder om der gik en eller to dage. Ansøgeren forklarede under nævnsmødet udbyggende om, at [B] kom ud i køkkenet eller stak hovedet ud i køkkenet til hende og forsøgte at flirte med hende under besøgene i forhold til, at hun tidligere har forklaret, at hun alene så ham, når hun serverede te for ham, og at han ved de lejligheder spurgte hende, hvordan hun havde det, og hvad hun lavede. Ansøgerens forklaring fremstod generelt udetaljeret og usikker og dermed utroværdig. Ansøgeren var ikke under nævnsmødet var i stand til at redegøre nærmere for de nævnte divergenser eller komme med en rimelig forklaring på dem. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring og finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun er asylbegrundende forfulgt eller risikerer at blive det ved en tilbagevenden til Tjetjenien. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2019/17/DH
