Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Tjetjenien. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ingustja og sunni-muslim fra Grosnij, Tjetjenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes ægtefælle vil blive slået ihjel af de russiske myndigheder, idet de har beskyldt ham for at have støttet en terrorist ved navn [A]. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle modtog et opkald fra sin slægtning [A] i [foråret] 2016, hvor [A] havde bedt om penge. Herefter begyndte hans arbejdsgiver at overbebyrde ham med arbejde, hvilket førte til ægtefællens opsigelse af sit arbejde. Videre har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle rejste til Ingusjetien, Rusland, [i efteråret] 2016, idet han skulle deltage i sin vens bryllup den efterfølgende dag. Natten til den [efteråret] 2016 ringede hendes ægtefælle og fortalte hende, at alt var i orden, og at hun ikke skulle bekymre sig, men hun kunne imidlertid høre, at noget var galt. Hendes ægtefælle kom hjem den efterfølgende dag, og det stod klart, at han havde været udsat for grove fysiske overgreb af de russiske myndigheder. Endvidere havde de russiske myndigheder udspurgt hendes ægtefælle om [A], som de beskyldte for at være en del af ISIL, og samtidig beskyldte hendes ægtefælle for at have støttet ham økonomisk. Ydermere har ansøgeren oplyst, at hendes svigermor [i efteråret] 2016 modtog en indkaldelse til ansøgerens ægtefælle, hvori stod, at han skulle møde på Center for Bekæmpelse af Ekstremisme [i efteråret] 2016. Samme dag rejste ansøgerens ægtefælle til sin onkel i Moskva, og ansøgeren så ikke sin ægtefælle i perioden fra [efteråret] 2016 til [slutningen af] 2016, men de havde imidlertid kontakt tre gange med hinanden via en hemmelig chat i denne periode. Videre har ansøgeren oplyst, at hendes svigermors bopæl blev ransaget af myndighederne [i efteråret] 2016, og myndighederne havde efterspurgt ansøgerens ægtefælle. I begyndelsen af [efteråret] 2016 skrev ansøgerens ægtefælle via en hemmelig chat, at hun skulle møde ham i lufthavnen [i efteråret] 2016, kl. 08:00, hvorefter de sammen udrejste problemfrit på egne nationalitetspas fra Moskva til Sverige og indgav ansøgning om asyl og blev senere tilbagetaget til Danmark fra Sverige i henhold til Dublinforordningen. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgerens ægtefælle under nævnsmødet fremstod psykisk påvirket. Det blev oplyst, at han modtager medicin og psykiatrisk behandling. På den baggrund blev der under nævnsmødet anvendt ekstra tid til afhøringen af ansøgerens ægtefælle, og han fik således pauser og god tid til at tænke sig om, før han besvarede de stillede spørgsmål. Nævnet bemærker videre, at ansøgeren alene har påberåbt sig sin ægtefælles asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår konstrueret til lejligheden. Hun har således forklaret usammenhængende og utroværdigt om sit asylmotiv. Ansøgerens forklaring om, at hendes ægtefælle blev tilbageholdt og tortureret af myndighederne, fordi han havde sendt penge til sin grandfætter, som myndighederne beskylder for at være terrorist forekommer henset til, at ansøgerens ægtefælle efter kontakten med grandfætteren og overførslen af pengene usammenhængende med hendes forklaring om, at de kunne udrejse legalt af Rusland. Ansøgerens forklaring om, at de kunne udrejse legalt, selvom hendes ægtefælle var meddelt udrejseforbud, forekommer tillige usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Der er herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerens ægtefælle var under mistanke for at stå i ledtog med en terrorist, at han var udeblevet fra møder, som myndighederne havde indkaldt ham til, og at han havde opholdt sig hos enten ansøgeren eller et kendt familiemedlem fra sin løsladelse [i efteråret] 2016 til udrejsen [i efteråret] 2016. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret upræcist og svaret afglidende på spørgsmål om, hvem der udfyldte visumansøgningerne til Danmark, og om hvorfor hun og ægtefællen ventede med at udrejse til [efteråret] 2016, når de kunne være udrejst tidligere enten illegalt eller i forbindelse med det meddelte visum, og når de angiveligt regnede med, at den mandlige ansøgers udrejseforbud ikke var blevet registreret hos myndighederne. Endelig forekommer det usammenhængende, at ansøgerens ægtefælle ikke har hørt fra familien, at hans grandfætter angiveligt er eftersøgt for terror, når grandfætteren efter oplysningerne fra det russiske politis hjemmeside har været eftersøgt siden [sommeren] 2016, og når ansøgerens ægtefælles farbror på tidspunktet var et magtfuldt medlem af dumaen, som må formodes at få denne viden på grund af sit familieskab med ansøgeren, og som efter ansøgerens forklaring foretog undersøgelser vedrørende ansøgerens ægtefælles situation. Der er tillige lagt vægt på, at ansøgerens ægtefælle har forklaret udbyggende om overgreb og om karakteren af overgrebene. Ansøgeren har under nævnsmødet svaret upræcist og afglidende på de stillede spørgsmål, og hun var ikke i stand til at uddybe eller redegøre nærmende for diverse sammenhænge. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring som konstrueret til lejligheden og finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun er asylbegrundende forfulgt eller risikerer at blive det ved en tilbagevenden til Rusland. De fremlagte dokumenter og videoen kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på ovenstående bevisvurdering og på karakteren af dokumenterne, herunder de uoverensstemmende dateringer og tidspunkter, som fremgår af overvågningsvideoen samt på karakteren af videoen og dens fremkomst fra en politiansat. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2019/16/CHPE
