Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Rusland. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske tjetjenere og sunnimuslimer fra Tjetjenien, Rusland. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygter at blive slået ihjel af de tjetjenske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at de tjetjenske myndigheder mistænker ham for at have relation til krigen i Syrien, idet han har været i Tyrkiet tre gange. Ansøgeren rejste til Tyrkiet, fordi hans søster havde fundet sæsonarbejde til ham. Ansøgeren er blevet tilbageholdt flere gange af de tjetjenske myndigheder, herunder nærmere specifikt Ramzan Kadyrovs folk. Første gang var i 2015, omkring en uge efter ansøgeren var vendt hjem fra Tyrkiet. Anden gang var omkring [efteråret] 2016, mens tredje gang var i [efteråret] 2018. I perioden imellem de to tilbageholdelser oplevede ansøgeren ikke nogen problemer med de tjetjenske myndigheder. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger på flere centrale punkter har forklaret divergerende omkring de angivne 3 opsøgninger fra myndighederne inden han udrejste, herunder omkring tidsangivelserne for disse opsøgninger. Flygtningenævnet har i relation til de divergerende forklaringer lagt vægt på de samme forhold som udlændingestyrelsen i sine afgørelser af [en dato i] 2019. Der er endvidere henset til den af den mandlige ansøger afgivne forklaring i Flygtningenævnet. Han har således til sin oplysnings- og motivsamtale vedrørende den 2. opsøgning forklaret, at han på sin arbejdsplads sad og spiste frokost, da 3 mænd kom ind. Han fik noget over hovedet og blev ført væk. I sin forklaring til oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at han ved den 2. opsøgning i [efteråret] 2019 blev opsøgt på sin arbejdsplads og at hele samtalen forløb på ansøgerens arbejdsplads. I sin forklaring i Flygtningenævnet har den mandlige ansøger forklaret, at han var på arbejde, da han blev kontaktet af myndighederne og at han skulle følge med dem. Den kvindelige ansøger har som sit asylmotiv anført, at hun frygter, at hun og hendes ægtefælle vil blive henrettet af de tjetjenske myndigheder, idet disse har mistanke om, at hendes ægtefælle har været i Syrien. Af de grunde som er anført ovenfor vedrørende den mandlige ansøger kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger har en konflikt med de tjetjenske myndigheder. Der er endvidere ikke grundlag for en udsættelse af sagen med henblik på sambehandling med den mandlige ansøgers mors sag eller med henblik på at indhente supplerende baggrundsoplysninger. På ovennævnte baggrund finder Flygtningenævnet således efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2019/14/JAH
