Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Montenegro. Indrejst i 1992. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk montenegriner og muslim fra Pljevlja, Montenegro. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [sommeren] 1992, og at han [starten af] 1996 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 af Flygtningenævnet. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i starten af] 2016 udrejste til Montenegro. Klageren har anført, at han udrejste grundet sin mors sygdom. [I vinteren] 2018 konstaterede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, var bortfaldet. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren er udrejst af Schengenområdet [i foråret] 2016, jf. stempel i klagerens pas, og at klageren er rejst til Montenegro, og at de danske myndigheder modtog klagerens ansøgning om dispensation for bortfald [efteråret] 2017. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren har været udrejst i cirka 19 måneder, før han kontaktede de danske myndigheder. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren i sin ansøgning om, at hans opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, har oplyst, at han kun har opholdt sig i Montenegro i ti måneder, og at klageren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han var i Danmark én dag i [i vinteren] 2016, hvor han var kørt med en ven, der til daglig bor i Hamborg, og som var på besøg i Montenegro, til Danmark, og at vennen samme dag kørte klageren retur til Hamborg, hvorfra klageren tog bussen til Montenegro. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at han har været i Danmark i perioden fra [foråret] 2016 til [efteråret] 2017, herunder i [efteråret] 2016. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke forekommer sandsynligt, at klageren har krydset to Schengengrænser, uden at der blev stemplet i hans pas. Flygtningenævnet har endvidere lagt til grund, at klageren frivilligt har taget ophold i sit hjemland, jf. udlændingelovens § 17, stk. 4. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren selv har oplyst, at han har opholdt sig i Montenegro under sit ophold uden for Danmark, at han efter sin mors død i [sommeren] 2016 beholdt sin mors lejlighed i Montenegro, hvor han bor med sin kæreste fra Montenegro og deres fælles barn på to år, når han er i Montenegro, og at han har oplyst, at han har søgt arbejde i Montenegro. Flygtningenævnet vurderer, at der ikke er forhold efter bestemmelsen i udlændingelovens § 17, stk. 3, som kan føre til, at klagerens opholdstilladelse ikke kan anses for bortfaldet. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har dokumenteret, at der har været uoverstigelige hindringer for en tidligere tilbagerejse til Danmark. Flygtningenævnet bemærker herunder, at klagerens mor døde i [sommeren] 2016, og at klageren først rejste tilbage til Danmark [sommeren] 2017, og klageren ikke har dokumenteret, at de to retssager, som klageren har oplyst om, har hindret en tilbagerejse til Danmark. Flygtningenævnet vurderer, at afgørelsen ikke er i strid med klagerens børns ret til familieliv, jf. EMRK art. 8. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren to gange har valgt at tage ophold i Montenegro, mens hans børn blev boende i Danmark, og at hans børn er voksne nu. Klageren har således valgt at opgive samværet med sine børn i Danmark, og klageren kan udleve familielivet, som han hidtil har gjort. Flygtningenævnet bemærker, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at klageren måtte have en ni-årig søn i Danmark. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at det af klageren anførte om hans helbredsmæssige forhold ikke kan føre til en ændret vurdering. For så vidt angår udlændingelovens § 17 a, stk. 1, bemærker Flygtningenævnet, at Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 traf afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet efter § 17 a, stk. 1, og at man kun kan få dispensation én gang efter denne bestemmelse, jf. § 17 a, stk. 6. Flygtningenævnet vurderer herefter efter en samlet vurdering, at klagerens opholdstilladelse er bortfaldet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Mont/2019/1/gjey
