Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk marokkaner og muslim fra Meknes, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter de socioøkonomiske forhold i landet, ligesom der ingen frihed eller rettigheder er i landet. Endvidere frygter ansøgeren at vende tilbage, idet han er homoseksuel, hvilket er ulovligt i Marokko, ligesom ansøgeren har en konflikt med politiet i Marokko i anledning af en erstatningssag. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har boet i Casablanca i 19 år, hvorefter ansøgeren udrejste til Europa. Ansøgeren har boet sammen med sin mor og sine to brødre i Casablanca. Ansøgerens fader var soldat, men blev dræbt i ørkenen. Ansøgeren og hans familie fik ikke tilkendt en erstatning for faderens død, hvilket ansøgeren fortsat er frustreret over. Da ansøgeren rejste til Belgien for cirka syv år siden, fandt han ud af, at han var homoseksuel. Ansøgeren besøgte flere forskellige barer for homoseksuelle. Ansøgerne ønsker at leve i et land, hvor han ikke bliver undertrykt på grund af sin seksualitet. Ansøgeren har videre oplyst, at han udrejste af Marokko på grund af fattigdom, og ønsket om et bedre liv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale forhold vedrørende sit asylmotiv. Forklaringen fremstår derfor som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således blandt andet først under samtalen med Udlændingestyrelsen i 2019 forklaret, at han er homoseksuel/biseksuel. Ansøgeren forklarede i den forbindelse, at han først fandt ud af sin seksuelle orientering, da han var rejst til Europa, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at han allerede i Marokko havde et seksuelt forhold til en mand. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor mange mænd, han i Danmark har haft et forhold til, og om hvornår han i Marokko havde et forhold til en mand ved navn [A]. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvordan hans venner i Marokko blev bekendt med ansøgerens seksualitet, idet han til sin advokat har forklaret, at han selv fortalte sin venner det, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke selv fortalte det. Ansøgeren har heller ikke over for hverken Dansk Flygtningehjælp eller Flygtningenævnet kunnet nævne navnet på bare en af de mænd, som han skulle have haft et forhold til i Danmark, men senere under mødet i Flygtningenævnet, kunne ansøgeren på sin advokats spørgsmål, der indeholdt angivelsen af et konkret navn, bekræfte, at han har været sammen med en mand ved navn [B], og at han kender [B] rigtig godt. Ansøgeren har endvidere til sin advokat forklaret, at han i Danmark har haft et forhold til 4 mænd, mens han til Dansk Flygtningehjælp har forklaret, at han har haft et forhold til 5-6 mænd og til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han har været sammen med to mænd i Danmark. Ansøgeren har heller ikke før for Flygtningenævnet forklaret, at han har været fængslet i 2 måneder Marokko på grund af en erstatningsretlig konflikt med politiet, idet han til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han ikke har været anholdt eller fængslet i Marokko, men alene at han blev truet med at blive anholdt. Ansøgeren har også forklaret meget divergerende og usikkert om, hvor længe der gik, fra han blev løsladt, til han udrejste af Marokko. Ansøgeren har generelt svaret meget usikkert og afglidende på de stillede spørgsmål. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har svækket sin generelle troværdighed ved oprindeligt at opgive falsk identitet, herunder om sit statsborgerskab. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er homoseksuel/biseksuel, eller at han har en asylbegrundende konflikt med politiet i Marokko. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at en ansøger, der som asylmotiv påberåber sig sin seksuelle orientering, efter omstændighederne kan være i en særlig sårbar situation, hvilket imidlertid på baggrund af ovenstående ikke kan føre til en anden vurdering. De socioøkonomiske forhold i Marokko er heller ikke asylbegrundende efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af Udlændingestyrelsens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” [Maro/2019/15/YARS]
