Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er udeblevet fra nævnsmødet uden at have oplyst lovligt forfald. Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [by], Vestsahara. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er født i Vestsahara, hvor han deltog i en række demonstrationer for Vestsaharas uafhængighed i Laayoune. Han blev af flere omgange anholdt af de marokkanske myndigheder, hvor han blev udsat for tortur. Videre har ansøgeren oplyst, at han er blevet anholdt på sin bopæl og sin skole, hvorefter han blev taget med til politistationen og udsat for overgreb. Ansøgeren har endvidere deltaget i en torturundersøgelse [i foråret] 2018, hvor det blev konkluderet, at de psykiske og fysiske fund kan være forenelige med følger af overgreb, som ansøgeren har oplyst om. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han i Vestsahara har deltaget i en række demonstrationer rettet mod de marokkanske myndigheder, og at han tillige har været tilbageholdt af myndighederne i forbindelse med sin deltagelse i blandt andet disse demonstrationer. Ansøgerens forklaring om, at han under tilbageholdelserne har været udsat for egentlig tortur er dog noget mere usikker. Efter indholdet af den psykiatriske speciallægeerklæring kan det lægges til grund, at ansøgerens psykiske tilstand er forenelig med følger efter de traumer, som han har forklaret at have været udsat for. Det kan endvidere på baggrund af torturundersøgelsen lægges til grund, at der flere steder på ansøgerens krop er tegn efter vold, der ifølge undersøgelsen meget vel kan være opstået ved stump vold. Undersøgelsen fandt dog ikke tegn på anden vold, som kunne bekræfte ansøgerens forklaring om at have været udsat for afrevne negle eller voldtægt i endetarmsåbningen, om end det fremgår af undersøgelsen, at disse negative fund ikke udelukker ansøgerens forklaring herom. Torturundersøgelsen konkluderer herefter, at de fysiske og psykiske fund kan være forenelige med de overgreb, som ansøgeren har forklaret om. Ansøgerens forklaring om at have været udsat for meget grove overgreb skal ses i sammenhæng med dels baggrundsoplysningerne om situationen i Marokko, dels oplysningerne om ansøgerens ageren efter, at han angiveligt flere gange blev udsat for overgreb fra myndighedernes side. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring herom har nævnet også henset til, at ansøgeren ikke har givet møde for nævnet og således ikke har kunnet svare nærmere på spørgsmål herom. Det fremgår af baggrundsoplysninger om situationen i Marokko, at tortur forekommer, og kilder har rapporteret, at selv fredelige demonstrationer i Vestsahara opløses ved brug af magt. Omfanget af tortur i Marokko er dog ifølge FN’s Menneskerettighedskomité faldet markant siden 2004. Den marokkanske regering forsøger ifølge egne oplysninger at bekæmpe tortur, og der er i oktober 2017 oprettet en national enhed med henblik på at undgå, at tortur finder sted. Efter baggrundsoplysningerne er der således meget, der tyder på, at demonstranter i Vestsahara er i risiko for at blive udsat for vold under en demonstration og ved anholdelse, men det må anses for mindre sandsynligt, at der er risiko for at blive udsat for tortur eller gentagne og alvorlige overgreb som dem, ansøgeren har forklaret om. Når disse baggrundsoplysninger sammenholdes med, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring – uagtet de voldsomme overgreb – vedblev med at opholde sig i Vestsahara og deltage i demonstrationer, at ansøgerens familie, der også delvist tog del i demonstrationerne, fortsat opholder sig i Vestsahara, og at ansøgeren opholdt sig i Vestsahara et år efter den seneste tilbageholdelse, finder nævnet, at ansøgerens forklaring om at have været udsat for asylbegrundende overgreb/vold fra de marokkanske myndigheders side ikke kan lægges til grund. Selv om det således ikke kan udelukkes, at ansøgeren ved en fortsat deltagelse i demonstrationer i Vestsahara er i risiko for at blive udsat for nogen vold fra myndighedernes side, kan det imidlertid ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2019/11/CHPE
