kuwa201919

Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst at være etnisk araber og kristen af overbevisning fra Al-Jahra, Jahar, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet på livstid, da han har deltaget i to demonstrationer og er udrejst af Kuwait illegalt. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han [i starten af] 2012 deltog i en demonstration sammen med sin bror. Ansøgerens bror blev under demonstrationen ramt i øjet af en gummipatron og taget til sygehuset af politiet. Ansøgerens bror blev ikke tilbageholdt, eftersom han var kommet til skade, men andre demonstranter blev tilbageholdt og stillet for retten. [I starten af] 2014 deltog ansøgeren i endnu en demonstration. Efter omkring en time blev ansøgeren anholdt. Ansøgeren blev tilbageholdt af politiet i en uge. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren afhørt, udsat for fysisk vold og tvunget til at underskrive nogle papirer. Ansøgeren fik senere at vide, at de underskrevne papirer bekræftede, at ansøgeren havde deltaget i demonstrationen, og at han ville vælte regeringen. Ansøgerens fars ven betalte politiet bestikkelse og fik ansøgeren løsladt på den betingelse, at ansøgeren skulle stilles for retten en måned senere. Ansøgeren skjulte sig hos nogle venner efter løsladelsen og mødte ikke i retten. Myndighederne begyndte at opsøge ansøgerens bopæl omkring to gange om måneden. Ansøgerens fars ven, som var statsborger i Kuwait, skaffede et falsk pas, hvorefter ansøgeren udrejste fra Kuwait via lufthavnen. Ansøgeren udrejste fra Kuwait [i efteråret] 2015. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter sin familie, fordi han har konverteret til kristendommen. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han var kritisk indstillet overfor islam, siden han var 16 år gammel. På grund af sin far var ansøgeren nødt til at leve som en muslim. Efter sin indrejse i Danmark begyndte ansøgeren at gå i kirke, og dette øgede hans interesse for kristendommen. Ansøgeren anskaffede sig herefter en bibel på arabisk. Ansøgeren begyndte at læse om kristendommen. Ansøgeren engagerede sig i sommeren 2017 i menigheden i Vigerslev Kirke, fordi der var en arabisktalende præst. Ansøgeren deltog i dåbsforberedende kursus. Ansøgeren blev døbt [i sommeren] 2018. Forud for sin dåb kontaktede ansøgeren sin familie og fortalte dem, at han havde intentioner om at blive døbt. Dette gjorde ansøgerens familie vrede, og familien vil derfor ikke tale med ansøgeren. Flertallet af Flygtningenævnet finder at kunne lægge til grund, at ansøgeren er statsløs fra Kuwait og finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om konflikten med myndighederne i Kuwait til grund. Flertallet af Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har afgivet en troværdig og sammenhængende forklaring om hændelsesforløbet og de konkrete omstændigheder og finder herunder, at ansøgeren har forklaret detaljeret og troværdigt om de to demonstrationer, han har deltaget i, om myndighedernes tilbageholdelse af ansøgeren efter den anden demonstration, om de overgreb, som han blev udsat for fra myndighedernes side under tilbageholdelsen af ham, om løsladelsen af ham mod kaution samt om, at han udeblev fra den efterfølgende retssag, hvorfor han er eftersøgt af myndighederne. Flertallet af Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Kuwait risikerer, at myndighederne vil udsætte ham for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker, at Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans konversion til kristendommen forekommer ureflekteret og usammenhængende, og at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre dybere for sin indre afklaringsproces, kristne overbevisning eller hans beslutning om at blive døbt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til kristendommen virker overfladisk. De fremlagte udtalelser kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet meddeler ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, henset til det ovenfor anførte om ansøgerens konflikt med myndigheder i Kuwait.” Kuwa/2019/19/FAM