jord20195

Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Jordan. Indrejst i 2012 og 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og muslimer fra Irbid, Jordan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Jordan frygter sin bror og far samt sine farbrødre og morbrødre. Derudover frygter hun den gruppe, der overfaldt hendes ægtefælle. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger oplyst, at hun i Jordan havde et forhold til en fyr i det skjulte, som familien dog på et tidspunkt opdagede. Familien var vrede og oprørte, fordi de mente, at ansøgers handling var skamfuld og æreskrænkende. Ansøgeren frygter derfor at blive slået ihjel, hvis hun vender tilbage. Efter familien opdagede forholdet havde ansøgeren kontakt til sin søster, men nu har hun ikke længere kontakt til nogen i familien. Ansøgeren fik hjælp af sin daværende kæreste til at udrejse af Jordan. Da hun kom til Sverige, lærte hun sin nuværende ægtefælle at kende. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter en bestemt gruppe, som holder til i hans kvarter. Derudover frygter ansøgeren den generelle situation i Jordan. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at der er en gruppe i hans kvarter i Jordan, som kaldes Daesh. Han er ikke sikker på, at gruppen faktisk har tilknytning til Daesh, men den består af 3-4 personer. Ansøgeren blev overfaldet af gruppen i sommeren 2018 i forbindelse med et sommerferiebesøg i Jordan. Gruppen har opsøgt ansøgeren 3 til 4 gange for at få ansøgeren med i moskeen og gruppen. Den fjerde gang gruppen opsøgte ansøgeren, blev de meget vrede og aggressive, da ansøgeren afviste dem. De truede ham, men udsatte ham ikke for vold. 3 til 4 dage efter fjerde opsøgning, blev ansøgeren overfaldet og kidnappet. Herefter rejste ansøgeren og familien tilbage til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøgers generelle troværdighed er svækket, idet han i forbindelse med sin asylansøgning i Sverige til de svenske asylmyndigheder urigtigt oplyste et forkert navn, og at han var statsløs palæstinenser. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige asylansøger under mødet i Flygtningenævnet i forhold til sine forklaringer i Udlændingestyrelsen har forklaret divergerende om, hvad han blev slået med af overfaldsmændene, hvor han var, da han vågnede efter overfaldet, hvor lang tid han var på hospitalet, og hvornår han fortalte den kvindelige ansøger om henvendelserne fra gruppen forud for overfaldet. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at den mandlige ansøger under mødet i Flygtningenævnet har svaret afglidende og undvigende på spørgsmålene. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgerne indbyrdes har forklaret divergerende om, hvornår den mandlige ansøger fortalte den kvindelige ansøger om henvendelserne fra gruppen, om hvornår den kvindelige ansøger så den mandlige ansøger efter overfaldet, og hvor lang tid den mandlige ansøger var på hospitalet. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at den kvindelige ansøger til henholdsvis de svenske og de danske asylmyndigheder har forklaret divergerende om sit forhold til personen [X], herunder hvor lang tid forholdet varede, hvordan det afsluttedes, og hvorvidt hendes far og brødre udsatte hende for vold som følge af forholdet. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at den kvindelige ansøger har forklaret udbyggende om, hvem der vil slå hende ihjel, idet hun først nævnte sin far og bror, efterfølgende tillige sine farbrødre og under mødet i Flygtningenævnet nu også sine morbrødre. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om, hvorvidt den kvindelige ansøger har set sin mor, herunder under deres rejse til Jordan i sommeren 2018. Flygtningenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at den kvindelige ansøger derudover har forklaret divergerende om, hvor mange gange hun har været i Jordan efter udrejsen i 2006. Flygtningenævnet finder endelig, at det er påfaldende, at den mandlige ansøger rejste hjem fra ferien 10 dage før den kvindelige ansøger og børnene henset til, at gruppen, der angiveligt havde overfaldet ham, også havde truet med at bortføre den kvindelige ansøger og børnene. Flygtningenævnet kan på den baggrund ikke lægge til grund, at ansøgerne har individuelle konflikter i Jordan, der kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i Jordan ikke er af en sådan karakter, at de kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Jordan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” jord/2019/5/JAH